Redaktionsgruppen har et stort netværk blandt faglige kolleger i det museale og universitære miljø. De har øje for den gode historie og bidrager til at kvalificere artikler til Skalk. Gruppens medlemmer har fokus på Skalks faglighed. De giver faglig sparring til redaktøren, så Skalks indholds- og genremæssige kvalitet til stadighed sikres og udvikles.

Agnes S. Arnórsdóttir. Jeg er lektor dr.phil. ved Institut for Kultur og Samfund, Afdeling historie. Faglig fokus på vikingetid og middelalder, særlig kulturhistoriske emner. Jeg har arbejdet særlig meget med kønshistoriske emner, som ægteskab familieliv samt erindringskultur i middelalder og tidlig moderne tid. Arbejder med forskning og undervisning ved Afdeling for historie Aarhus Universitet. Har i min studietid på Island deltaget i redaktion af formidlende tidskrifter indenfor historiefaget, hvor blandt andet vi brugte Skalk som et forbillede. Er også i redaktionen til tidskriftet TEMP.

Henriette Rensbro. Jeg er museumsinspektør på Nationalmuseet, Middelalder, Renæssance og Numismatik. Siden 2004 har mit forskningsområde været kirkearkæologi med vægt på fagudvikling og metode. I mit daglige arbejde som udførende kirkearkæolog og kirkekonsulent anvender jeg mine og kollegers forskningsresultater og jeg er selv med til at indsamle kilder til forskning. Tidligere har jeg arbejdet med borge og desuden bygningskonstruktioner baseret på analyser af stolpehuller.

Rune Iversen. Jeg er adjunkt i arkæologi og ansat ved SAXO-instituttet på Københavns Universitet, hvor jeg forsker og underviser i yngre stenalder og bronzealder samt arkæologisk udgravning, dokumentation og analyse. Min forskning er hovedsageligt fokuseret omkring det tredje årtusinde f.Kr., og relationen mellem de forskellige arkæologisk definerede kulturgrupper, neolitisk kunst samt kombinationen af arkæologi og sprog (arkæolingvistik) i afklaringen af yngre stenalders migrationsmønstre og kontaktnetværk. Siden 2016 har jeg været medredaktør på tidsskriftet Danish Journal of Archaeology. Jeg er optaget af at formidle arkæologisk forskning til fagfæller, studerende og den brede offentlighed, hvorfor jeg straks takkede ja til tilbuddet om at indgå i Skalks redaktionsgruppe.

Tove Engelhardt Mathiassen. Jeg er Socialantropolog og museumsinspektør. Jeg arbejder med forskning og formidling med udgangspunkt i Den Gamle By. Mine ansvarsområder er samlingen af historisk dragt og tekstil, de historiske haver, de ældre af museets boliginteriører samt smykker og legetøj, så jeg er medbestemmende om, hvad der skal være Danmarks kulturarv på de felter. Har kurateret flere dragtudstillinger samt haver og boliginteriører, herunder erindrings-lejligheden, 1958, til specialarrangementer for mennesker med demenssygdomme. Projektleder for det terminologiske arbejde www.textilnet.dk og har tidligere været med i redaktionsgruppen for e-tidsskriftet Dragtjournalen.

Xenia Pauli Jensen. Jeg er ph.d. i forhistorisk arkæologi og seniorforsker på Moesgaard Museum. Mit videnskabelige fokusområde er indenfor kult, krig og kontakter i den ældre jernalder. Jeg har især beskæftiget mig med de store våbenofre fra jernalderen og forbindelser til Romerriget, men interessen for krig og krigsteknologi har ført mig til at undersøge magt og visualisering af magt i mange andre sammenhænge, f.eks. politisk, religiøst og militært. Jeg har deltaget i og arrangeret seminarer og konferencer, undervist på universitetet og har nydt at redigere bøger og artikler – både fagligt og populært. Udstillingsarbejdet står mit hjerte særlig nær, f.eks. havde jeg det faglige ansvar for udstillingen af våbenofferfundet fra Illerup Ådal på Moesgaard Museum. 

 

Redaktøren har fokus på at gøre resultaterne af fagligt videnskabeligt arbejde let tilgængeligt og spændende for Skalks læsere. Redaktøren giver sparring til forfatterne, blandt andet med at skabe fokus og lave en rød tråd gennem artiklen. Redaktøren indgår ligeledes i Skalks redaktionsgruppe.

Josephine Schnohr. Jeg er cand.mag. i forhistorisk arkæologi ved Københavns Universitet og m.phil. i egyptologi ved University of Cambridge, England og efteruddannet ved journalisthøjskolen i Aarhus. Jeg har igennem 20 år arbejdet med populærvidenskabelig formidling af arkæologi og historie for aviser som Berlingske, Jyllands-Posten og de seneste mange år som fast freelancer på Kristeligt Dagblad og AG Grønlandsposten. Jeg har også skrevet til Illustreret Videnskab, Bibliotek for Læger, sciencereport.dk og er fortsat tilknyttet Tidsskriftet Grønland. Min position som redaktør på Skalk ligger således i forlængelse af mit eget arbejdsliv med at formidle ny forskning og viden om fortiden til et bredt publikum