Skalk landingpage

Er du nysgerrig på Danmarks fortid?

Det vækker stor opmærksomhed, når nye fund dukker op fra den danske muld i forbindelse med museernes udgravninger, eller når detektorførerne traver landet tyndt på jagt efter nye skatte.

Det bliver dog først rigtig spændende, når fagfolkene kan omsætte fund og informationer til ny viden om Danmarks historie.

Det er præcis her, at det populærvidenskabelige magasin Skalk bidrager. Skalk formidler ny viden om Danmarks fortid i et let tilgængeligt og spændende format. Det er fagfolk fra landets museer og universiteter, som skriver artiklerne, mens Skalks redaktion hjælper med at gøre artiklerne lette at læse og forstå.

Lige så længe, som der har levet mennesker

I Skalk kan du læse om vores forfædre, der levede i jægerstenalderen for ca. 15.000 år siden og om livet i Danmark helt frem til første verdenskrig. Man bliver ofte forundret over, hvor tidligt

På tidstavlen kan du altid let se, hvilken periode en artikel handler om.

Viden om hele Danmark

Skalk giver dig viden om hele landets historie. Skalk har fokus på Danmark, Grønland, Færøerne samt de lande, vi har invaderet, handlet med eller været nære venner med. Du kan læse om vikingernes handelsrejser i Rusland, tiden som kolonimagt i Dansk Vestindien, eller økokrisen i Thy for over 3.000 år siden.

Du kan på oversigtskortet altid let se, hvilket område en artikel handler om. Der er sikkert også spændende viden fra din egen hjemegn.

Magasinet Skalk

Skalk er udkommet siden 1957. Efter ændring af format og layout i 2023 fremstår Skalk i dag som et lækkert, helstøbt magasin i høj kvalitet, hvor blandt andet faktabokse og fine illustrationer, gør det let sætte sig ind i stoffet. Skalks DNA, om at gøre forskning og videnskab let tilgængelig for alle, er bevaret.

Det trykte magasin udkommer seks gange årligt. Det leveres direkte til din postkasse, når du købe et abonnement. Magasinerne kan også købes enkeltvis i førende museumsbutikker og i Skalks webshop.

Skalk Digital

Der udkommer nye artikler hver anden uge og de er optimeret til læsning på mobil og tablet. Her får du serveret alle de spændende historier om Danmarks fortid, efterhånden som de kan offentliggøres. 

Skalks digitale arkiv

I det digitale arkiv finder du samtlige Skalkudgivelser som læsbare PDF-filer. Fra 1957 og helt frem til i dag.

Når du abonnerer på Magasinet Skalk eller Skalk Digital, får du gratis adgang til hele den store skattekiste af viden med næsten 400 magasiner og 2.800 artikler.

Hvis du registrerer dig med mail, kan du, uden abonnement, får fri adgang til magasinerne fra 1957-2015.

Skalk – nyt fra fortiden

Det første Skalk udkom i 1957 og i dag er Skalk stedet, hvor man naturligt søger og får viden om Danmarks historie. Fonden Skalk stiller viden om Danmarks fortid og kulturarv til rådighed for hele samfundet – til nuværende og kommende generationer og gør os klogere på Danmarks fortid.