Magasinet Skalk

Er du nysgerrig på Danmarks fortid?

Når nye fund dukker op fra den danske muld i forbindelse med museernes udgravninger og brug af ny teknologi, eller når detektorførerne traver landet tyndt på jagt efter nye skatte, vækker det stor opmærksomhed.

Det bliver dog først rigtig spændende, når fagfolkene kan omsætte fund og informationer til ny viden om Danmarks historie.

Det er præcis her, at det populærvidenskabelige magasin Skalk bidrager. Skalk formidler ny viden om Danmarks fortid i et let tilgængeligt og spændende format. Det er fagfolk fra landets museer og universiteter, som skriver artiklerne, mens Skalks redaktion hjælper med at gøre artiklerne lette at læse og forstå.

Lige så længe der har levet mennesker

I Skalk kan du læse om vores forfædre og om livet i Danmark, fra jægerstenalderen for ca. 15.000 år siden og helt frem til første verdenskrig. Hvordan man har levet kæmpet, spist, festet, handlet, bygget, rejst, dyrket forfædre og religion og hersket gennem tiden. Det er fantastisk at følge den kulturelle udvikling, som har gjort os til dem, vi er i dag.

På Skalks tidstavle kan du altid se den tidsperiode, en artikel handler om.

Viden om hele Danmark

Skalk giver dig viden om hele landets historie. Fokus er på Danmark, Grønland, Færøerne samt de lande, vi har invaderet, handlet med eller været nære venner med. Du kan læse om vikingernes handelsrejser i Rusland, tiden som kolonimagt i Dansk Vestindien, eller økokrisen i Thy for over 3.000 år siden.

Du kan på oversigtskortet altid let se, hvilket område en artikel handler om. Der er sikkert også spændende viden fra din egen hjemegn.

Sådan ved vi det

Den teknologiske udvikling inden for arkæologi og forskning går, ligesom i resten af samfundet, meget stærkt. Nyere teknologier som geomagnetisk måling, LIDAR og droner, udvider til stadighed vores viden og gør den mere detaljeret. Men samtidig  udfordres det, som vi troede var korrekt. Fortidsmennesker “skifter” endda køn og hjemstavn, når nye analyser og målemetoder tages i brug. 

Magasinet Skalk

Magasinet Skalk er et lækkert, helstøbt magasin i høj kvalitet, hvor faktabokse og fine illustrationer, gør det let sætte sig ind i stoffet. Skalk er udkommet siden 1957 og fik i 2023 et helt nyt layout og format. Skalks DNA, om at gøre forskning og videnskab let tilgængelig for alle, er bevaret.

Det trykte magasin udkommer seks gange årligt. Det leveres direkte til din postkasse, når du køber et abonnement. Magasinerne kan også købes enkeltvis i førende museumsbutikker og i Skalks webshop.

Skalk Digital [Nyhed fra 1. februar 2025]

Der udkommer nye artikler hver anden uge, som er optimeret til læsning på mobil og tablet. Her får du serveret alle de spændende historier om Danmarks fortid, efterhånden som de offentliggøres. Hold din orienteret og vær med på forkant med et Skalk Digital abonnement.

Skalks digitale arkiv

I det digitale arkiv finder du samtlige Skalkudgivelser som læsbare PDF-filer. Fra 1957 og helt frem til i dag.

Når du abonnerer på Magasinet Skalk eller Skalk Digital, får du gratis adgang til hele den store skattekiste af viden med næsten 400 magasiner og 2.800 artikler.

Hvis du opretter en brugerprofil, kan du få fri adgang til magasinerne fra 1957-2015, uden abonnement.

Skalk – nyt fra fortiden

Det første Skalk udkom i 1957 og i dag er Skalk stedet, hvor man naturligt søger og får viden om Danmarks historie.

Fonden Skalk stiller viden om Danmarks fortid og kulturarv til rådighed for alle aldre. Fonden fastholder viden om fortiden til nuværende og kommende generationer og gør os klogere på hele Danmarks fortid. Skalk bidrager til inklusion og demokratisering ved at dele viden og værne om kulturhistorien.