Hulbælter

SK0119-007_hulbaelte-Grontoft.jpg
Billede af Nationalmuseet.


De mest almindelige spor af jernalderanlæg, som danske arkæologer finder ved udgravninger, er stolpehuller til huse og hegn, gruber og grave. Disse velkendte anlægstyper lader sig relativt let forklare og sætte ind i den store sammenhæng, vi søger i jagten på at forstå jernalderens samfund.

Den ældre jernalder er den periode i vor oldtid, hvor vi har det mest alsidige kendskab til samfundet og dets mennesker: huse, landsbyer, gravpladser, veje, marker, husdyr og afgrøder, vogne, redskaber og meget mere tegner tilsammen et bredspektret og nuanceret billede. Ja, selv menneskene kan vi se og røre ved, hvis ikke det var fordi, Tollund- og Grauballemanden og de andre moselig ligger godt beskyttet bag tykt glas i museernes udstillinger. Men siden år 2000 er en ny anlægstype – hulbælterne – for alvor begyndt at dukke op så mange steder, at d…

Bliv abonnent

Du skal være betalende abonnent for at læse hele indholdet af denne artikel.

eller
Læs mere