Lille Karleby­skatten

SK0617-021_Karlebyskatten_fig0.jpg

Et overmåde rigt fund fra vikingetiden blev gjort i 2015 af amatørarkæolog Søren Bagge, da han afsøgte en mark ved Lille Karleby i Hornsherred. Det er efterhånden velkendt, at metaldetektoren og dens brugere høster store fortjenester i disse år, og der går næppe en uge uden at et nyt spændende oldtidsfund bliver præsenteret. Skatten fra Lille Karleby overgår de fleste og fortjener en præsentation.

En augustdag i 2015 afslørede Søren Bagges detektor et lille sølvbæger. Han gravede derfor forsigtigt i pløjelaget omkring fundet, men stak sig på noget metal, måske en nål. Derfor kontaktede han straks behørigt museet i Roskilde, der besluttede at foretage en undersøgelse af fundstedet.

Det viste sig hurtigt, at bægret var en lille del af et omfattende fund. En hel jordblok blev taget op som præparat og taget med, så en undersøgelse kunne foregå i ro og mag på museet. Blokken måtte dog først en tur forbi Roskilde Sygehus, hvor en CT-skanning afslørede, at der var rigtig mange enkeltdele i fundet. Den viste også, hvordan de lå i forhold til hinanden.

Lille Karleby ligger i det sydlige Hornsherred – den sjællandske halvø, der flankeres af Isefjord i vest og Roskilde Fjord i øst. Fundstedet var nærmere bestemt på markerne mellem landsbyerne Jenslev og Lille Karleby. Herfra er der godt to km gennem det bølgede morænelandskab til Lyndby i Lejre Vig, hvor det formodes, at der i yngre jernalder fandtes en anløbsplads til skibe. Området er generelt rigt på fortidsminder, kendt fra gamle registreringer eller detektorfund, men kun sjældent har der været foretaget større arkæologiske udgravninger. I Kirke Hyllinge, godt to km nordpå, er der dog udgravet flere lokaliteter fra yngre germansk jernalder og vikingetid, og hvorfra sjældne detektorfund muligvis skal sættes i forbindelse med kongesædet i Gammel Lejre (se Skalk 2009:3).

Det er ikke helt klart, hvilken relation Lille Karlebyfundet har til sine helt nære omgivelser. Museet har endnu til gode at foretage en arkæologisk prøvegravning omkring fundstedet, der kunne afsløre samtidige spor efter bebyggelse eller lignende. Marken har dog i de sidste 15 år givet et udmærket detektorudbytte i form af ituklippede arabiske mønter, vægtlodder og fragmenter af dragtfibler – genstande som i hovedsagen er samtidige med Lille Karlebyfundet, og hvor størstedelen ligger indenfor omkring 100 m fra fundstedet.

SK0617-023_Karlebyskatten_fig1_udsnit.jpg
Udsnit af Lille Karlebyskatten med de store dragtnåle, sølvbægrene, armringen og diverse hængesmykker. – Fot: Frida Hjaltested, ROMU.
Pragtdragtnålen

Det opgravede præparat indeholdt ikke mindre end 392 dele, heriblandt to sølvbægre, en næsten 25 cm lang dragtnål, en sølvarmring og et usædvanligt stort, trefliget bronzedragt-spænde. Under disse større dele gemte sig et rigt varieret smykkesæt med over 300 perler af glas, bjergkrystal, karneol og sølv. Dertil 53 hængesmykker af forgyldt bronze og sølv, en flettet sølvkæde og 20 mønter af arabisk og vesteuropæisk oprindelse.

Den prægtige sølvdragtnål består af to dele: en ring og nål. Det er en ringnål, der har klare paralleller i området omkring det Irske Hav. Den kaldes en »tidselhovednål« på grund af dens karakteristiske kugleformede udsmykninger. Ringen måler godt 14,3 cm i ydre diameter og er fremstillet af en rund 8,5 mm tyk sølvstang. Den er åben, og dens to kugleformede ender er fremstillet separat og derefter loddet på. Både nålens og ringens kugler har en nobret, tidselagtig overflade fortil, mens bagsiden er glat bortset fra en fint udført indpunslet ornamentik. Også nålen er ornamenteret på begge sider og måler i alt hele 22,5 cm. Tilsammen vejer nål og ring i alt 460 gram. Meget af dekorationen må have været skjult, når den blev båret. Kuglernes glatte sider er lavet til at vende ind mod bæreren, men er alligevel dekoreret. Dette er meget typisk for metalarbejde fra de Britiske Øer i vikingetid og tidlig middelalder. I Irland var store ringnåle associeret med den mandlige elite, og de lokale love dér forbeholdt de længste nåle til konger, abbeder og biskopper. Billedkilder viser, at disse nåle typisk blev båret som kappespænder med spidsen pegende opad.

De to sølvbægre er ikke helt ens. Det store bæger har samme trekantsornament som den store dragtnål under randen og vejer 44 gram, dvs. over dobbelt så meget som det lille, uornamenterede bæger på knap 20 gram. Vi må tro, at det mindre bæger er fremstillet som supplement til det store bæger, så de har udgjort et sæt. Der kendes flere andre bægerdepoter fra vikingetiden fra eksempelvis Gammel Lejre, Fejø, Terslev og Ribe, og der kan være tale om et hovedbæger til høvdingen eller kongen og mindre fornemme bægre til hirdmændene. Begge bægre indeholdt glasperler. De to sølvbægre kan være lokalt fremstillede, men da der på det store bæger optræder samme ornamentik, som på den store dragtnål, kan de også stamme fra de Britiske Øer.

Oval sølvring

Den ovale sølvarmring med bi-ringene. Den flade lukkeknude øverst på armringen har en parallel fra en armring af guld fra Vulu, Sør-Trøndelag i Norge. H: 5,75 cm, b: 7,14 cm. – Fot: Cille Krause, ROMU.

Sølvarmringen er oval og fra den hænger fire bi-ringe og en tynd sølvtråd med en trekantsornamenteret perle i sølvfolie. Ringen med alle bi-ringe vejer næsten 43 g. Heraf udgør bi-ringene anslået omkring 9 g. Alle ringe er lukket med dobbelte kællingeknuder. På selve sølvarmringen er lukkeknuden flad og rent ornamental, og af en type der er typisk for vikingetidens armringe. De fire bi-ringe har meget ens dimensioner og ikke mindst trådtykkelse, og de er efter al sandsynlighed fremstillet på et skandinavisk værksted af tråde trukket med samme trækjern. Da de vejer næsten det samme, må de repræsentere en meget præcis justering af armringens samlede vægt. Bi-ringen med perlen ser meget improviseret ud, hvilket måske betyder, at armringens samlede, endelige vægt var af stor vigtighed.

Mellemrubrik

Det trefligede bronzespænde har lukket en skrårem til et sværd og bærer rester af forgyldning. Det måler knap 11,4 cm i højden og er godt 11,1 cm bredt, hvilket er en helt ekstraordinær størrelse. På bagsiden er der bevaret nålehæfte, nåleskede og en øsken med en ring, hvorfra der har kunnet hænge perlekæder. Selve spændets nål er løs og let bøjet. Spændet og nålen vejer tilsammen godt 213 g. Det trefligede spænde fra Lille Karleby er alene ved sin størrelse et unikt fund. Heller ikke ornamentikken er stilmæssigt udbredt blandt de nordiske trefligede spænder. Selve nålen er meget nordisk i sit udtryk, men kan være en sekundær reparation. Derfor kan det heller ikke med sikkerhed afgøres, om spændet er fremstillet i Norden, eller om det alternativt skulle være hjemført fra det europæiske kontinent. Grundtypen er frankisk, men blev flittigt kopieret i Norden.

SK0617-042_Karlebyskatten_fig4_trefliget1.jpg
Det trefligede spændes forside er symmetrisk omkring tre akser, ornamenteret med et trekantet midtermotiv, en kraftig, ophøjet kantbort, og tre felter med akantusrankemotiv. Bagsiden er ornamenteret efter samme princip som forsiden, men med dyreornamentik i lavere reliefudsmykning. Bagsideornamentik er ikke almindeligt på trefligede spænder. Nålen er ornamenteret med et dyrehoved i nordisk stil, hvor øjne, næsebor, læber, øjenbrynsbuer og ører er synlige. Foto: Cille Krause, ROMU.

De 53 hængesmykker udgør en stor og ret forskelligartet gruppe. Marken, hvor fundet er gjort, har været udsat for heftig gødning i årenes løb, og syren herfra har angrebet mange af smykkerne, der for størstedelens vedkommende er udført i det mindre bestandige metal bronze. Heldigvis lå mange af genstandene med bagsiden op, og fremstår derfor nærmest som nye med meget tydelige motiver. 46 af hængesmykkerne er af bronze, hvoraf flere stadig bærer spor efter forgyldning. Syv er af sølv. Flere hængesmykker er meget atypiske, som fx fem sirligt dekorerede miniaturehjul hvor funktionen er uvis. Der findes også et smykke, der viser et mandsansigt med åben mund, der med begge hænder griber om, måske, et overskæg eller en pind igennem næsen. Syv hængesmykker er karakteristisk frankiske, mens 12 er udført i nordisk, såkaldt Borrestil og 18 i Terslevstilarten.

Mønterne i fundet er alle af sølv og omfatter 17 arabiske dirhem’er og tre angelsaksiske mønter. Flere af mønterne er bearbejdet, enten med sekundære gennemboringer eller sammenrullet, så de kan sidde på en snor eller kæde. Det har således ikke været mønternes oprindelige brug, der har været af interesse for bæreren af halskæden. De kan dog have haft en stor affektionsværdi, måske grundet deres oprindelsessted eller deres alder. Den tidligst prægede mønt kan dateres til 775 e.Kr., mens den seneste kan dateres til ca. 915. Den ældste mønt var således i omløb i mindst 140 år.

Perlerne udgør klart den største fundkategori, lige over 300 stk. Langt størstedelen er glasperler. Som nævnt lå de i sølvbægrene, men nogle blev også fundet spredt omkring i præparatet. Foruden glasperler er der perler af bjergkrystal og karneol. Glasperlerne ses i et utal af forskellige former og farver, heriblandt terningformede perler med afskårne hjørner, rør- og melonformede perler, monokrome perler, perler med indlagte bånd og bølger, mosaikperler (millefiori) og en imponerende dråbeformet ametystperle på næsten 10 gram. Flere af perlerne må stamme fra middelhavsområdet, andre kan være produceret i Norden.

Desuden var der 21 perler af sølv, 13 af dem af oprullet sølvtråd, hvilket er en meget almindelig type i vikingetiden. Det er de otte sølvperler med granulatdekoration og bukler derimod ikke. De er hule, aflange og udførligt dekoreret med filigranarbejde. Det meget fine arbejde tyder på en polsk eller russisk oprindelse, altså fra det slaviske Europa.

Lille Karlebyskatten består af en kompleks samling genstande med så forskelligartet oprindelse som det Irske Hav, Frankerriget, Nordøsteuropa, Middelhavet, Mellemøsten og Skandinavien. Typisk for sådanne skattefund har genstandene ikke alle den samme alder. Fundet kan på grund af den senest daterede mønt ikke være lagt i jorden før efter år 915 og efter fundsammensætningens karakter at dømme er det mest nærliggende at forestille sig, at deponeringen er sket i midten af 900-tallet.

Men hvilken begivenhed i midten af 900-tallet kan have været anledningen til, at denne fantastisk rige skat blev lagt i jorden? Er det blot værdier – arvesølvet fra en velhavende slægt – som blev gemt af vejen i en usikker tid? Det kan ikke udelukkes, da fundet jo er gjort på »tør« jord, og ikke i et vådområde, hvor man kun vanskeligt ville kunne genfinde værdierne. Trods den brede variation i typer og herkomst, så rummer fundet alligevel en slags rød tråd: Smykkerne og drikkebægrene er genstande, som må tilhøre en eller flere personer fra samfundets absolutte elite. Smykkerne kan tænkes at stamme fra en slags »embedsdragt«, båret af en person, som dengang havde en central funktion i for eksempel udførelsen af religiøse ritualer eller andre samfundsbærende ceremonier. Et alternativ er, at der er tale om et usædvanligt rigt personligt udstyr, som er lagt i jorden i forbindelse med et begravelsesritual, men hvor den afdøde ikke er lagt samme sted. I begge tilfælde må nærheden til kongesædet ved Gammel Lejre ikke glemmes. Det er oplagt at se Lille Karlebyskattens rigdom og vidtstrakte kontakter som et udtryk for, at den eller de bagvedstående mennesker havde nære forbindelser til kongesædet.

Det er i sidste ende ikke til at vide med sikkerhed. Men en del af svaret kan sagtens ligge begravet under mulden på marken ved Lille Karleby, og det bliver et særdeles spændende sted for arkæologerne at vende tilbage til.

Læs mere