Arkæologien er i gang med at tegne et helt nyt billede af vores fortid. SKALK giver dig indsigt i og overblik over den nye fortid, som dukker frem af jord og på laboratorierne. Fortalt af forskerne selv.

SKALKs artikler skrives af de førende fagfolk, men er let forståeligt for alle. Nye udgravninger, nye opdagelser og nye synsvinkler kendetegner bladet. Rigdom og hverdagsliv, mad og religion, musik og billeder er tilbagevendende emner i SKALK.

Tidsmæssigt spænder emnerne fra jægerstenalderen og indtil omkring 1900. Skalk blev grundlagt 1957 af Harald Andersen og udkom i begyndelsen med 4 numre årligt, siden 1963 er der udsendt 6 numre årligt. Skalk udgives af den selvejende institution Wormianum, opkaldt efter Danmarks første antikvar, Ole Worm.

Priser og hædersbevisninger

  • Skalk modtog i 1972 Anders Bording-prisen af Dansk Fagpresseforening.
  • Skalk modtog i 1986 en uansøgt uddeling fra Einar Hansens Forskningsfond.
  • Skalk modtog i 1996 Svend Bergsøes Fonds formidlerpris.
  • Sammenslutningen af Danske Amatørarkæologer (SDA) udnævnte i 1999 Skalk til Årets Arkæolog.
  • Skalk modtog i 2004 H.O. Lange-prisen for fremragende forskningsformidling.

Skrevet om Skalk:

  • Hvis ikke et hæfte som dette kan sælges, er der ingen retfærdighed til.« Morsø Folkeblad, 7. okt. 1957.
  • Landets største tidsskriftsucces er Skalk.« Berlingske Aftenavis, 31. dec. 1966.
  • Mere spændende populærvidenskab skrives ikke på dansk. Heller ikke fornøjeligere. Og illustrationerne holder fuldt ud mål med teksten.« BT, 14. mar. 1972.
  • Skalk er noget enestående i verden.« Politiken, 24. feb. 1977.
  • Vi vet bättre, vi har läst Skalk.« Expressen, 15. jun. 1979.
  • I fin form, let at gå til og alligevel rimeligt dybdesøgende fortæller tidsskriftet historie på en måde, der i al fald må tale til nutidens mennesker.« Næstved Tidende, 9. mar. 1985.
  • – tidsskriftet Skalk, der netop berømmes for sin måde at fremstille indviklede fænomener umiddelbart forståeligt.« Berlingske Tidende, 28. nov. 1985.
  • Jeg må indrømme, at jeg bruger Skalk på samme måde, som andre skal have en god krimi i fjernsynet.« Flenborg Avis, 24. dec. 1988.
  • I sidste nummer af det fremragende tidsskrift Skalk bliver der igen rokket ved vores gamle historie.« Politiken, 26. feb. 1995.
  • Arkæologien indgår på en selvfølgelig plads i den danske nationale selvforståelse, og det populærvidenskabelige, arkæologiske tidsskrift Skalk har en læserskare, som ugebladene om de kendte og rige må misunde.« Weekendavisen, 31. maj 2000.
  • Skalk holder fortsat fanen højt i en ellers læseretarderet flimmertid. … Man keder sig ikke i det selskab, lige stærkt i lærdom og popularisering.« Jyllandsposten, 23. jan 2001.
  • Der er også en betydelig interesse for arkæologi i den danske befolkning … og det populærvidenskabelige arkæologi-tidsskrift Skalk har et stort og hengivent publikum.« Weekendavisen, 19. okt. 2001.
  • Skalks varemærke er at forsyne glemte eksistenser med kød og blod og sætte dem i en sammenhæng, uden at man mærker terpeskolens hede ånde i nakken.« Jyllandsposten, 9. jun. 2004.
  • Skalks force har altid været, at det var på pletten, når der skete noget nyt. Det greb fat i det nye, i almindelige menneskers historie; de næsten ukendte fik mund og mæle i bladets spalter.« Kristeligt Dagblad, 28. feb. 2007.
  • Trods sit lille format er tidsskriftet SKALK en sværvægter i dansk kultur som budbringer af nyt om gammelt.« Jyllandsposten, 10. maj 2007.
  • Skalk griber tilbage til rødderne i en mere og mere rodløs tid. På letforståelig og underholdende vis.« Horsens Folkeblad 11. maj 2007.
  • Skalk er aldrig faldet for nymoderne smartness.« Politiken, 12. maj 2007.
  • Egentlig repræsenterer Skalk noget, der ikke burde kunne lade sig gøre.« Jyllandsposten, 13. maj 2007.
  • Inden Skalks dage var der mange fund og begivenheder, som befolkningen slet ikke fik indsigt i. Skalks redaktion var fra begyndelsen klar over, hvem man henvendte sig til – nemlig familien Danmark.« Flensborg Avis, 16. maj 2007.