Olaf Olsen - Mit levned

Fyrkatrelieffet
Billede af Morten Olsen og Rikke Agnete Olsen

Olaf Olsen var et fyrtårn i dansk arkæologi og historie. han var den første professor i middelalderarkæologi herhjemme og rigsantikvar fra 1981-1995, hvor Nationalmuseet bl.a. fik sin nye forhal. Bogen er hans erindringer fra barndommen i 1930'erne, til eksilet i Sverige under krigen og karrierens rangstige op gennem det 20. århundredes anden halvdel. 

Indhold:

  • Barndommen
  • Besættelsestiden
  • Ti uger som helt
  • Igen på skolebænken
  • Student
  • På den yderste venstrefløj
  • Danmarks Internationale Studenterkomité
  • nationalmuseet 1950
  • Mine år som studentermedhjælp på Nationalmuseet
  • Hvadnu?
  • Kirkerne i centrum
  • Arkæologi under vandet
  • Fogedbygård, Fyrkat og Trelleborg
  • Doktorringen
  • Mine sidste år på Nationalmuseets 2. afdeling
  • Ti år på Moesgaard
  • Rigsantikvar
  • Lys i mørket - Egmontfonden
  • Strukturproblemer
  • Det fornyede Nationalmuseum
  • Museumsarbejdet
  • "Pamper-Olsen"
  • Tapetkomplottet
  • "Min" danmarkshistorie
  • Mennesker på min vej
  • Pensionist
  • Min Rikke
  • Bibliografi
  • Personregister
  • Billedliste

Køb bogen her

Gengivelse af bogens forord:

Da Olaf i 1992 fik medaljen Ingenio et Arti, betød det, at han som alle, der dekoreres med ordener og medaljer, skulle indsende en levnedsbeskrivelse til Ordenskapitlet. Samlingen af livshistorier her er væsentlige kilder til Danmarks Historie.

Han gik snart i gang med at skrive, og arbejdet kom til at fylde en del i hans pensionistliv, hvor han i øvrigt var medlem af bestyrelser og arbejdede med faglige forhold, indtil han i 2008 følte, at det nu var fortællingen om hans liv med dets mange forskellige facetter færdig og satte det sidste punktum.

Da var det blevet en omfattende livshistorie, der var let læst og grundigt gennemarbejdet sprogligt som indholdsmæssigt. Det var en omhyggelig og indlevet skildring af den tid, han havde levet i, de mennesker, der havde omgivet ham, og alt det arbejde, han havde glædet sig ved. Derfor har vi følt, at manuskriptet kunne publiceres til glæde for de mange, der har kendt Olaf og de endnu flere, der har kendt til ham og hans virke og er blevet berørt af det.

I 2012, flere år efter at manuskriptet i 2008 var indleveret til Ordenskapitlet, blev Olaf i dele af pressen fremstillet som spion for Sovjetunionen, da han i 1946 havde studenterarbejde på landets ambassade. Det svarede han selv på i medierne, tiden på ambassaden havde han beskrevet i et lille afsnit i levnedsskildringen.

Gennem livet modtog Olaf adskillige hæderspriser, den sidste kom i 2014, da Dronning Margrethe ved en højtidelighed i Videnskabernes Selskab overrakte ham Ragna Rask-Nielsens Grundforskningsfonds pris i anerkendelse af hans mangeårige indsats for dansk arkæologisk og historisk forskning.

Det var naturligvis en stor glæde for ham, ligesom det var fagligt, at hans disputats ”Hørg, Hov og Kirke” fra 1966 om overgangen fra hedenskab til kristendom stadig blev læst og benyttet.

Olafs eftermæle er kommet smukt til udtryk i flere nekrologer, ikke mindst i de to, fyldige arbejder, som Jørgen Steen Jensen og Else Roesdahl har skrevet henholdsvis i Videnskabernes Årsberetning 2017 og Historisk tidsskrift.bd. 116, hæfte 2, København 2016. Det skylder vi dem begge varm tak for, Else Roesdahl får særlig tak for hjælp med billeder og oplysninger.

Olaf var ikke kun en seriøs forsker, han var livet igennem ivrigt optaget af at bringe historien ud til publikum. Derfor er det en særlig glæde for os, at Wormianum, der er forlaget bag tidsskriftet Skalk, har villet udgive bogen. Olaf sad i Skalks bestyrelse, men også i mange andre, heriblandt C.A..C Fondens, som beredvilligt har bekostet udgivelsen af erindringerne. Vi er meget taknemmelige overfor både Wormianum og C.A.C. Fonden.

Morten Olsen og Rikke Agnete Olsen

Alrø september 2017.

Læs mere