Den Danske Vinhistorie

bog_den-danske-vinhistorie.png

Den Danske Vinhistorie
af Annette Hoff
Udgivet af Forlaget Wormianum / Tidsskriftet Skalk og Den Gamle By, 2018
ISBN 978-87-89531-53-3

416 sider, 23 x 23 cm, hårdt bind, rigt illustreret i farver.

Den Danske Vinhistorie er fjerde bind i serien Nydelsesmidlernes Danmarkshistorie.

Tidigere er udkommet:

I Den Danske Vinhistorie går Annette Hoff på jagt efter fortællingerne om os danskere og vores forhold til vin fra middelalderen og helt op til i dag. En skat af hidtil ukendt viden er gravet frem af arkivernes gemmer, og der er vinnyt fra alle lag i det danske samfund.

Fra vor egen tid bliver vinbarer, vinrejser og vinsmagningskurser sat ind i det store kulturhistoriske perspektiv, og bogen afsluttes med nutidens apps og et kig ud i fremtiden ved besøg hos den første generation af danske vinbønder.

 

Pressen skriver:

... en veloplagt fortælling ... en let læst og underholdende bog med 450 billeder ... (Elsebeth Lohfert, Vinbladet 3. november 2018)

... Vinbøger er der i hobetal, men ingen som den, der netop er udkommet: ”Den danske vinhistorie” af seniorforsker Annette Hoff fra Den Gamle By i Aarhus.
Titlen siger alt, den lover alt, og den opfylder sit løfte. Bogen er simpelt hen vinens historie i Danmark, fortalt i et levende sprog og sprængfyldt af facts. En enestående bog! ... (Vinavisen Nyhedsbrev Uge 46)

Opslag_vinhistorien_s16-17low-res.jpg
Opslag fra bogen side 16-17

Den Danske Vinhistorie - kort fortalt

Når man skal skrive en dansk vinhistorie, så er det nødvendigt at gå helt tilbage til der hvor vi i første omgang ser sporene. Som optakt til vinens kulturhistorie i Danmark, så er der nogle arkæologiske levn, der fortæller os, at danskerne var i kontakt med de vindrikkende kulturer, der boede syd for os, i Romerriget. Den fantastiske stormandsgrav fra Hoby på Lolland fra det første århundrede e.Kr. indeholdt et komplet drikkeservice og sølvbægrene herfra, er et af vores nationale klenodier. Siden dukkede der vinglas i form af både smukt svajede drikkehorn, men også mere almindelige bægre.

Opslag_vinhistorien_s74-75lowres
Opslag fra bogen side 74-75
Vi må således konstatere, at en stor del af den danske befolkning kun har været jævnlige vindrikkere i en generation eller to.

Hurtigt efter denne lille appetitvækker, springer Annette Hoff over 1000 år frem i tiden til Ribe i 1269. Her læser man i Stadsrettens paragraf 21 fra 1269: ”Hvis nogen bliver pågrebet med falsk mål til vin, mjød eller øl, skal han betale fogeden1 mark penge og staden 1 mark penge”. Det er den første skriftlige oplysning om tilstedeværelse af vin i en dansk by. Så der har været udskænkning af vin på dette tidspunkt. Annette Hoff følger sporene, såvel hvad der kan udledes af den skriftlige kilder som af det arkæologiske materiale, og hun har fundet den første kilde, der omtaler vin for første gang fra vores hovedstad København i 1443. Og fra dette tidspunkt er vin ikke bare vin herhjemme. Med stor sandsynlig var vinen i middelalderens Danmark hvide rhinskvine, der jo stammede fra Rhinlandet, men også fra Mosel og Alsace. I 1400-tallet viser en opgørelse over beholdningen af vine i kongens vinkælder under Københavns Slot, at der var ét fad malmersi, to fade rhinskvin, et fad gascognievin samt et fad bastaert, som var en krydret spansk vin.

Opslag_vinhistorien_s92-93
Opslag fra bogen side 92-93

Øresundstolden er en af hovedkilderne til den danske vinhistorie. I mere end 400 år registreredes og fortoldedes alle handelsskibe, der passerede Øresund. Ved hjælp af denne enestående kilde, der har registreret 1.7 millioner skibslaster, kan man følge vinstrømmen ind i Danmark fra 1470 og frem til 1857, hvor denne særlige told blev afskaffet. For den danske konge betød det, at vinen nu flød i rigelige mængder ned i vinkældrene på Krogen (Kronborg) og Københavns Slot. Det er ingen hemmelighed, at de danske renæssancekonger drak igennem. Talrige beskrivelser af den særlige danske drukkultur findes i breve, dagbøger og optegnelser. Kendskabet til de danske kongers og adelens umådeholdne drikkekultur forblev ikke inden for rigets grænser. I 1603 lader Shakespeare Hamlet betro sin ven Horatio, at han fandt Christian 4.s vinforbrug skændigt.

Opslag_vinhistorien_s136-137lowres
Opslag fra bogen side 136-137

Af alle vine drukket i Danmark må den mest berømmelige vel siges at være Rosenborgvinen. Hvert år til nytårstaflet den 1. januar lader dronningen udskænke en meget gammel rhinskvin, der gennem generationer i Rosenborgs kælder er blevet tappet af et fad med årstallet 1598 påskrevet. Men hvordan Annette Hoff har fundet frem til historien bag dette fad, afsløres ikke her, da man selv må ind i bogen og konstatere dette.

Opslag_vinhistorien_s164-165lowres
Opslag fra bogen side 164-165
Opslag_vinhistorien_s364-365lowres
Opslag fra bogen side 364-365

For at udvide den danske vinhistorie til at omfatte hele riget og ikke blot nøjes med kongens og adelens forbrug, har Annette Hoff anvendt den store kildesamling med varelister fra alle danske købmænd i 1732, som blev startskuddet for hendes ide med at skrive Nydelsesmidlernes Danmarks­historie. Heri kan man læse om vinkælderlagrene i samtlige danske købstæders kramboder, og man må overraskes over forskelligheden. En del købstæder har op til et par tusinde liter vin i kældrene, mens f.eks. Aalborg med 82.782 liter, Aarhus med 39.179 liter og Odense med 76.780 liter skiller sig ud. Enkelte byer havde overhovedet ikke vin eller måske blot et enkelt anker (38 liter). Danmarks førende vinby var Helsingør; denne bys krambodsliste findes først fra 1750, men heri kan aflæses, at der dette år var 264.980 liter vin til salg.

Opslag_vinhistorien_s368-369lowres
Opslag fra bogen side 368-369

Indholdsfortegnelse

 

  1. Optakt - vinens første budbringere
  2. Middelalderens vin og drikkekultur
  3. Vin og sildemarkeder
  4. Renæssanceliv med vin
  5. Vinfade, drikkeglas og de første flasker
  6. Christian 4. og tidens druk
  7. Den store vinrejse og svenskekrigsskatte
  8. Apotekerkældre, vintappere og vinhandlere
  9. Varelister med vin fra hele riget
  10. Graverede glas og vin i flasker
  11. Vinhuse, Holberg og klubbernes punch
  12. Vindrikning på landet
  13. Kogekunst og bordets glæder
  14. Vinkyperen i 1839
  15. Rosenborgvinens lange historie
  16. Vin og velstand
  17. Gourmet, sundhed og alkoholvaner
  18. Vinsmagning, vinbarer og onlinesalg
  19. Moderne danske vingårde
  • Summary
  • Noter
  • Litteratur
  • Navneregister
  • Historisk vinregister
  • Billedliste - Gamle danske vinmål 
Læs mere