Skalk har siden 1963 forhandlet kopier af smykker og andre genstande, de fleste fra oldtid og middelalder. Originalstykkerne er i alle tilfælde jordfundne, nogle tilfældigt, andre under udgravning. Der er genstande fra grave og værdidepoter; de to Fyrkat-armringe fandtes f.eks. indstukket mellem stolperne i et hus, åbenbart bestemt til at hentes frem igen.
Kopierne – i bronze, nikkelfrit sterlingsølv og 14 karats guld – er enten afstøbninger eller, hvor særlige forhold talte for det, nøjagtige rekonstruktioner. Fyrkat-armringene, Ormehøj- og slangeringene foreligger i flere størrelser; hvis ikke andet nævnes, vil »normalstørrelsen« blive sendt.

Betalingskort
  • visa_35_old.gif
  • dankort_35.gif
  • master_35.gif
  • maestro_35.gif