Zian, Ivan og Johan

Pausen blev af Erik benyttet til en udenlandsrejse, den førte ham i første omgang til Budapest, hvor han mødtes med sin fætter Sigismund, tysk kejser og konge over Ungarn/Bøhmen. Det lykkedes Erik at opnå kejserens støtte i det holstenske spørgsmål (uden at det dog i praksis fik nogen betydning), og derefter gik turen videre, nu med karakter af en pilgrimsfærd, hvis mål var Jerusalem. Den naturlige mellemstation på en sådan rejse var dengang Venezia, og derhen begav kong Erik sig – først over land til havnebyen Senj og derefter pr skib over Adriaterhavet. I forvejen var der sendt bud om hans ankomst, og venezianerne var ganske beærede over således at møde en tredobbelt konge. Modtagelsen var pompøs, og efter et ophold i byen kunne rejsen fortsætte med skib østpå. Alt gik godt, Jerusalem blev nået, de hellige steder besøgt, og nogle måneder senere kunne hjemturen tiltrædes. Året var nu 1425.

Planen var, at også tilbagerejsen skulle lægges over Venezia, men det blev opgivet; fra Ragusa (nuv. Dubrovnik) på Balkan-halvøens vestkyst sendte Erik sin tolk, den nyslåede ridder hr Zian Franchi til venezianerne for med beklagelse at meddele, der ikke blev tid til endnu et besøg. Denne biperson i Danmarkshistorien er en smule opmærksomhed værd. Tilsyneladende dukker han op lidt senere på et helt andet sted. (Fig. 1, fig. 2)