Worsaaes Ø

Ved Maribo Søndersøs afløb lå tidligere en vandmølle, men den blev nedlagt i slutningen af 1700-årene, hvorved den opstemmede vandstand sænkedes ca 70 cm, ned til sit naturlige niveau. Ved sænkningen kom flere småøer til syne, og uddybninger 1800-årene igennem bragte dem yderligere frem – navnlig i sommertiden, når vandet stod lavt. De nye øer fik efterhånden navne, en af dem kom således til at hedde »Worsaaes Ø«, opkaldt efter arkæologen J. J. A. Worsaae. Hvordan det gik til, vil fremgå af det følgende.

Af Redaktionen

September 1859 var Worsaae gæst hos kammerherre Jørgen Wichfeld på dennes gods Engestofte ved Maribo. Herfra foretog man ture i omegnen, som Worsaae beretter det i et brev til sin kone: »Til sidst landede vi på en lille ø, som i den tørre sommer er kommet frem ude på Maribo Sø. Tænk dig, hvor det var interessant for mig, at vi her i en halv times tid samlede en hel mængde rå flintøkser, flintflækker og andre flintredskaber ganske af samme art som dem, jeg forhen har fundet i østersdyngen. — Jeg var overordentlig lykkelig derover, især da jeg i strandkanten langs søen opdagede adskillige lignende stenredskaber. Ved bordet lod Wichfeld bringe champagne og udbragte på en meget net måde min skål —. Wichfeld er næsten lige så glad som jeg over vore nye oldsager. Det vil blive et nyt fremstød for vor arkæologi«. (Fig. 1)

Udgave: Skalk 1997:3 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.