Von Scholtens særprægede våbenskjold

Et af de mest eksotiske og mærkværdige motiver pryder våbenskjoldet for Peter von Scholten (1784-1854). Peter von Scholten var den navnkundige generalguvernør, der ophævede slaveriet i Dansk Vestindien med proklamationen 3. juli 1848, »Jeg Peter Carl Frederik v. Scholten giör vitterligt: Alle Ufrie paa de danske vestindiske Öer ere fra Dags Dato frigivne«. Da Peter von Scholten 12 år forinden var blevet udnævnt til generalguvernør, modtog han ved samme lejlighed Dannebrogordenens storkors. Han valgte at tilføre familiens særprægede våbenskjold et yderligere eksotikum, nemlig som skjoldholdere to sorte, der iført lændeklæde støtter slægtsvåbenet. At von Scholtens navn siden netop er blevet uløseligt forbundet med slaveriets ophævelse i Dansk Vestindien er derfor en slags skæbnens ironi.

Kernen i Peter von Scholtens våbenskjold er et slægtsvåben, som afslører hans nederlandske aner. Det kom her til landet med Peter von Scholten’s farfar Jost Gerhard von Scholten (1723-1786). Dennes farfar Jobst von Scholten (ca. 1647-1721), der var født i Amsterdam, gik som ung mand i dansk militærtjeneste. Han avancerede hurtigt i graderne og blev for sin militære indsats i 1695 udnævnt til såkaldt hvid ridder, svarende til vore dages storkorsridder. I 1712 blev han blå ridder, dvs. Elefantridder. Hans våbenskjolde, som begge blev indført i Våbenbøgerne viser et rødt kors på hvid bund. Også Jobst’ søn Henrik von Scholten (1677-1750) fik en strålende dansk militær karriere og blev som faderen både hvid ridder (1729) og blå ridder (1749) med det samme våbenskjold. Det var nu naturligt, at Henriks søn Jost Gerhard von Scholten (1723-1786) også gik i dansk militærtjeneste. Han steg hurtigt i graderne. I 1768 blev han chef for Holstenske Gevorbne Regiment med hvervede, ofte tyske soldater, der indgik som en væsentlig del af den danske hær. Regimentet flyttede rundt i landet og endte i 1779 med von Schol­ten i Viborg. I 1785 skiftede det navn til Viborgske Regiment. Inden ankomsten til Viborg var Jost blev adlet. Det skete ved patent af 23. april 1777.