Vogt lys og ild

Gennem et halvt århundrede satte den foretagsomme Christian sit præg på hovedstadens bybillede. Rosenborg, Børsen og Rundetårn hører til hans mest beundrede frembringelser, andre forekommer mindre sprælske, men er alligevel udtryk for nytænkning. Det gælder i høj grad Tøjhusanlægget, kongens første store byggeri, som han påbegyndte 1598, da han kun var 21 år gammel.

Det blev rejst på en holm, den samme, hvor Københavns Slot lå, og hvor dets afløser Christiansborg i dag ligger. Ved opfyldning udefter skabtes plads for et bygningskompleks omkring et firkantet havnebassin, hvor flådens skibe kunne lægge ind og modtage proviant og våbenudstyr. En moderne krigshavn med andre ord, sikkert anlagt med tanke på Sverige, men i øvrigt egnet til at indgyde enhver modstander respekt. Arkitekt var kongen selv, mens en bygmester forestod udførelsen.

Den første bygning stod færdig 1604, det såkaldte Lange Tøjhus. Og langt var det: ikke mindre end 163 meter. Huset havde to stokværk, hver med et eneste gennemgående rum, nederst kanonhallen til det svære skyts og ovenover rustkammersalen, hvor rigets beholdning af håndvåben opbevaredes. Indgangen til begge etager var fra et trappetårn ved bygningens ene ende.

Endnu mens der blev arbejdet her, indledtes opførelsen af Proviantgården. Den lagdes parallelt med Tøjhuset og blev af samme længde som dette, men noget smallere (17 mod 24 meter). Huset var, som navnet siger, beregnet til opbevaring af levnedsmidler.

Mellem de to lange bygninger udformedes nu havnebassinet, nærmest kvadratisk og med en dybde på fire meter, så at selv større krigsskibe kunne gå ind og blive gjort klar til togt. Mod stranden anlagdes en indsejlingsåbning flankeret af to lave, tværgående længer, Galejhuset til oplægning af flådens mindre fartøjer og Svovlhuset, hvor der fremstilledes fyrværkeri.

Endnu manglede fløjen mod slottet. Den har givetvis været projekteret – i hvert fald er den taget med på det her viste prospekt fra 1611 – men mærkelig nok fuldendte Christian 4. aldrig sit værk, først hans søn og efterfølger, Frederik 3., lod kompleksets sidste længe opføre. Her blev kun stueetagen brugt af militæret, på første og anden sal indrettedes henholdsvis bibliotek og kunstkammer. Vist ikke, hvad Christian 4. havde tænkt sig. (Fig. 1)