Vognmagere

Nedenstående skal læses som en slags fortsættelse af artiklen om Dejbjergs døde. Der er nemlig mere at sige om de danske pragtvogne fra tiden kort før Kristi fødsel.

Af Per Ole Schovsbo

Billede

Ved udgravningen i Dejbjerg Præstegårdsmose fandt man dele af to vogne fordelt på to områder, men ikke sådan, at der til hvert område svarede én vogn; stykkerne var blandet. At få de mange løsdele passet sammen, var vanskeligt, men lykkedes dog for den ene vogns vedkommende, den kan i dag ses på Nationalmuseet. Rekonstruktionen kan anses for sikker på mange punkter, men ikke på alle; en vogn som den udstillede ville således have vanskeligt ved at dreje. Nu er tiden gået, og der er kommet flere vognfund i familie med det i Dejbjerg, om end ikke af dettes kvalitet. En nybygget vognkopi tager hensyn til dem alle.

Seks vogne af Dejbjergtypen – eller rettere rester af dem – står i dag til vor rådighed. To er fundet på bopladser (Fredbjerg, Dankirke), to i brandgrave (Kraghede, Langå) og to altså i mose. Det fundne er indbyrdes så beslægtet, at vi må gå ud fra, de seks køretøjer alle er fremstillet på samme værksted, og skulle man dømme alene efter stilpræget, ville man sige, at det har ligget i det østlige Centraleuropa (Fig. 1). Nu virker det ret usandsynligt, at så mange køretøjer skulle være skrumplet herop ad Europas oldtidsveje, snarere er det en gruppe vognmagere, der har taget turen, slået sig ned i Danmark og gjort en levevej af deres kunst.

Periode: Jernalder (500 til 749), Førromersk jernalder (500 til 1)

Udgave: Skalk 1991:3

© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.