Vølve eller vejens vogter

Vikingetidens vølver fylder i disse år meget i forskning, udstillinger og populærkultur. Vølven var en person – oftest en kvinde – med særlige evner, indsigt og viden. Vølven kunne udøve sejd (trolddom) og forudse fremtiden – selv for Odin, den øverste af de nordiske guder. I den nordiske mytologi og de islandske sagaer støder man på vølver, og flere grave fra vikingetiden er tolket som vølvegrave på baggrund af deres indhold af særlige genstande og dyr.

Igennem hele oldtiden har der givetvis eksisteret personer med særlige kundskaber, evner og funktioner, der ligner dem, vi finder hos vølven. Måske var det netop sådan en person med specielle evner og viden, der blev gravlagt ved Skellerup på Østfyn i begyndelsen af 400-tallet, i ældre germansk jernalder. Graven er i hvert fald på flere planer noget særligt.