Vinkelgården

Efter krigen i 1864 blev nationalfølelsen vakt for alvor, og man rettede interessen mod den danske kultur og især mod den del, som man opfattede som værende rent dansk og uden udefra kommende indflydelse. Da Danmark i bund og grund var baseret på landbrug, kom navnlig bøndernes livsstil og historie selvfølgelig i fokus. I begyndelsen var man mest optaget af at indsamle fortællinger og viser, som kunne belyse de mundtlige traditioner; de opbevares i dag på Dansk Folkemindesamling.

Med tiden blev interessen for bondekulturen udvidet til også at omfatte bondestuer og hele de bygninger, som bønderne boede i. Midt i 1800-årene blev man så småt opmærksom på, at mange af de gamle huse var ved at forsvinde, og i 1897 blev Frilandsmuseet grundlagt. Hensigten var at indsamle gamle bygninger og at give museets gæster mulighed for at opleve fortidens bondeliv på nærmeste hold.

Det var selvfølgelig vigtigt at finde så gamle bygninger som muligt. Man havde en teori om, at landbrugets huse havde udviklet sig fra meget simple huse, hvor mennesker og dyr levede sammen i ét rum, over huse med adskillelse og, senere, til separate bygninger til bolig og stald. Det højeste udviklingstrin var den firlængede gård. Nationalmuseet registrerede gårde i forskellige egne af landet med henblik på at finde de forskellige udviklingsstadier blandt de endnu stående bygninger.

En af de kendteste folkemindesamlere var Evald Tang Kristensen, som påbegyndte sin indsamling allerede i 1860’erne. Under en af sine rejser i Midtjylland blev han opmærksom på Søgården i landsbyen Vinkel, som ligger ca. 8 km sydøst for Viborg. Gennem ham fik Nationalmuseet kendskab til bygningen, og der blev i flere omgange udsendt folk for at fotografere og måle op. Også i 1920-22 blev der taget billeder og tegnet af arkitekten Halvor Zangenberg, som var nyansat på Frilandsmuseet.

Denne gang var årsagen til interessen, at man ønskede at opkøbe huset og opføre det på Frilandsmuseet som et eksempel på den enlængede gård – ifølge teorien forgængeren til de flerlængede gårde. Af forskellige grunde lykkedes det imidlertid for den succesrige handelsmand Hans Peter Hjerl Hansen at opkøbe ejendommen først. I 1930 blev gården flyttet til Hjerl Hede mellem Skive og Holstebro, hvilket foregik under tilsyn af arkitekt Mogens Clemmensen. I forbindelse med flytningen fik gården navneforandring til Vinkelgården.

Zangenberg gennemgik også de skriftlige kilder om gården, som giver viden tilbage til 1605, da gården hørte under Randrup gods. Huset var ifølge kilderne opført 1640 af fæstebonden Mathias Sørensen, men Zangenberg mente ud fra sin undersøgelse, at lade-enden af huset var betydeligt ældre end beboelsen, således at begivenheden i 1640 snarere var en ombygning af et eksisterende hus. Zangenberg mente, at ladens indvendige tømmerkonstruktion var blevet stående, og at kun ydervæggene var blevet fornyet.

Da de store landboreformer kom sidst i 1700-årene, valgte man i Vinkel at lade husene ligge og kun at omfordele jorden, så den enkelte gårds jord blev samlet. Det er en medvirkende årsag til, at Vinkelgården ikke blev revet fuldstændigt ned og erstattet med en moderne bygning. I stedet fik den blot en ansigtsløftning i ny og næ. Zangenberg mente, at Vinkelgården muligvis var en stadigt stående middelaldergård.