Vildspor

I ældre tiders skole hørte legemlig afstraffelse til dagens orden. Det skyldes ikke, at alle lærere dengang var sadister, men at en mild opdragelse antoges at være skadelig for børnenes udvikling. Korporlig tugtelse var simpelthen et grundfæstet pædagogisk princip. Hertil tjente helt tilbage fra middelalderen to straffeinstrumenter, riset og ferien, det første til brug på elevernes bagdele, det andet til at smække dem over fingrene med. For børnene blev det et langt og smertefuldt bekendtskab, det varede helt til 17-1800-årene. Ferien gik først af brug. Formodentlig er den blevet afløst af linealen.

Af Michael Andersen

Billede

De to strafferedskaber var så almindelige, at de ligefrem blev lærergerningens symbol. Man møder dem – korslagte – i middelalderskolernes segl, og på de få afbildninger, der eksisterer af lærere fra gammel tid, savnes de sjældent. I Tuse kirke ved Holbæk finder vi blandt kalkmalerierne fra midten af 1400-årene ét, der viser Jesu første skoledag. Jomfru Maria møder op med sin dreng i klassen, hvor eleverne er i gang med forskellige boglige sysler. De overvåges af læreren, som har ris og ferle parat.

Brugt med måde har de to instrumenter vel ikke gjort nævneværdig skade – børnene kendte jo vilkårene – men ført med ond vilje og af en kraftig arm kunne de være farlige våben. I Christian 5’s Danske Lov hedder det: »Ferler må de ej bruge i skolerne at lemlæste børn med. Dog må de vel have ferler, om nogle store rebeller ville sætte sig op mod dennem«.

1953 fandtes i middelalderlag under Roskildes Hersegade to træstykker af form og størrelse som grydeskeer, men med flade skiveformede blade, altså uden de hulninger, som skeer sædvanligvis har. I skaftet på den ene var skåret et bomærke, som med sikkerhed er middelalderligt, så dateringen ligger fast, om end med et ret vidt spillerum til begge sider. Stykkerne ligner de ferler, vi kender fra billeder, og er blevet tolket som sådanne – et vidnesbyrd om Roskildes rolle som uddannelsescentrum i den katolske tid (fig. 1). Helt enestående er disse jordfund nu ikke, tilsvarende kendes fra andre byers middelalderlag: to fra Svendborg, tre fra Lund og hele fem fra Lödöse ved Götaelven. Skulle Lödöse ligefrem have været et lærdomscenter? Sådan kunne det opfattes, men det er nok klogt at tage påstanden med et gran salt.

Periode: Middelalder (1050 til 1535)

Udgave: Skalk 1988:5

© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.