
Vikingetidens boot camps
Det kræver hård træning og disciplin at sejle et af vikingetidens langskibe. Det bliver tydeligt, når Vikingeskibsmuseet sejler ud med deres rekonstruktioner af de gamle skibe. Men hvad kan de historiske kilder fortælle os om datidens strabadserende langture?
Af Morten Ravn

Saxos Danmarkshistorie, nedskrevet i starten af 1200-tallet, er fyldt med beskrivelser af den sene vikingetids og tidlige middelalders militære operationer. Nordeuropæiske stormænd og konger organiserer og udfører storstilede togter. Beskrivelserne er spændende læsning. Og selv om Saxo nogle gange pynter lidt vel meget på fortællingerne og tydeligvis har en politisk agenda med historierne, efterlader beskrivelserne et indtryk af, at datidens togter var vel planlagte og i flere tilfælde også vel udførte.
Går man et spadestik dybere og læser historiernes detaljer, bliver det tydeligt, at datidens militær var baseret på sammenslutninger af mindre, godt sammentømrede, selvledte enheder. De militære operationers succes eller fiasko var derfor i høj grad bestemt af, hvor godt disse mindre enheder fungerede i sig selv og som en del af den samlede styrke. Hvis vi skal finde svaret på, hvordan det blev opnået, må vi til søs, så velkommen om bord på den sene vikingetids langskibe.
Skalk 2025:2 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl.





