Vikingerne på første sal

I løbet af 1940-1950’erne forestod Færøernes første landsantikvar Sverri Dahl (1910-1987) udgravninger af to gårde fra vikingetiden på lokaliteterne Niðri á Toft i bygden Kvívík på Streymoy (Strømø) og Við Gjógvará i bygden Fuglafjørður på Eysturoy. Dahls udgravninger kastede for første gang arkæologisk lys over landnámstidens gårde på Færøerne.

På begge lokaliteter, der i bogstaveligste forstand ligger på kystlinien, afdækkede Dahl nogle af de for vikingetiden så karakteristiske langhuse med buede langvægge, et aflangt ildsted, langilden, og to rækker af tagstøttende stolper. Bemærkelsesværdigt var også, at langhusene begge steder lå på tværs af højdekurverne i landskabet – d.v.s. ned ad skråningen. På grund af kraftig kyst-erosion havde havet på begge lokaliteter desværre for længst fjernet den nedre del af tomterne.

Næste gang, der blev lejlighed til at udgrave et vikingetidigt gårdanlæg på øerne, var vilkårene derimod gunstigere. Det skete på den, ligeledes kystbundne, lokalitet Toftanes i bygden Leirvík på Eysturoy, hvor der i løbet af 1980’erne blev foretaget den hidtil mest omfattende udgravning af en gård fra vikingetiden på Færøerne. På lokaliteten afdækkedes flere bygninger fra 8-900-tallet, hvor den centrale bygning var et langhus af samme type som på ovennævnte lokaliteter, og som disse i længderetningen lå »ned ad skråningen« (se Skalk 2007:2).