Vestenstorm

I den omtalte periode var motoriseringen begyndt. Dampskibene udgjorde 30-35% af den samlede skibsmængde; men kun 3-4% af de forliste skibe er dampskibe, så selv om dampkraften dengang var beskeden, har den alligevel i mange tilfælde været tilstrækkelig til, at man kunne sejle op mod stormen og derved holde sig fri af den farlige kyst. Tilsvarende strandingskort for tidligere århundreder ville altså, hvis de lod sig fremstille, næppe give lysere billeder. Tilmed har både sejlføring og navigationsmetoder været ringere, end de var i 1800-tallet.

Vestkystruten er ikke af ny dato. Helt tilbage i oldtiden har man sejlet op langs Jylland for at komme nord om Skagen eller gennem Limfjorden, som i hvert fald i perioder har været åben ved Thyborøn. Det må anses for temmelig sikkert, at et oldtidsskib, som pa denne strækning blev overrasket af en vestenstorm, ville ende sine dage på kysten, som jo er næsten helt uden naturlige havne; Dette forhold er utvivlsomt – som professor H. Jankuhn har påpeget – en af hovedgrundene til, at Hedeby i vikingetiden fik så stor betydning som handelsby (jfr Skalk nr 2, 1963). Ad Ejderen og Trenen sejlede man varerne til Hollingsted, derfra gik turen over land til Hedeby, og her stod vejen åben til Østersøen. Man har foretrukket den besværlige omladning frem for at give sig vestenvinden i vold. – At Ribe på et lidt senere tidspunkt blomstrer op som handelsby, må ses under samme synsvinkel, og den farlige vestkyst er vel også den dybere årsag til, at landevejen ned gennem Jylland fik så stor betydning for Danmarks forbindelse med landene mod syd.

Måske har kystboerne ikke set med alt for milde øjne på, at man således søgte at overflødiggøre vestkystruten, i hvis opretholdelse de må have haft betydelig økonomisk interesse. Hvor stor denne egentlig har været, giver kortet også en forestilling om.