Ved Uglspils grav

»Det gjorde mig ondt, at jeg ikke kom giennem Möllen og fik seet den store Mand Tiil Uglspils Grav; hvilken jeg heller havde taget i Øiesyn, end mangt kosteligt Marmormonument, for een eller anden Haudegen. -«. Ordene er Adam Oehlenschlägers, han var på vej hjem fra sin udenlandsrejse, næsten hjemme, han kom sidst fra Berlin, havde allerede passeret Lauenburg og sad nu i Lübeck den 18. september 1817 og skrev det næstsidste rejsebrev til sin kone Christiane. Det er meget forståeligt, at han efter tre fjerdingårs lange rejser i det nylig af mange krige og revolutioner heltemodigt ruinerede Europa kunne føle større lyst til at dvæle ved det så sjældne syn af en munter mands grav end til at beskue de så almindelige monumenter for en eller anden berømt gammel haudegen, hugaf, krigskarl, hærfører.

Af Anders Bæksted