
Ved lov antaget
Danmark blev kristnet ved et kongebud; det må være sket omkring 965, men hvordan det egentlig foregik, ved vi meget lidt om. Et så dybt indgreb i ældgamle forestillinger har ikke kunnet gå stille af, det har skullet godkendes på tinge, og bagefter er fulgt en oprydning, som ingen havde set magen til. Hedenske helligdomme er blevet nedlagt og deres vogtere degraderet, kirker opført og kristne præster indsat til varetagelse af nye og mærkelige skikke. Om alt dette tier kilderne, men så meget er sikkert, at når skiftet lod sig gennemføre uden blodsudgydelse, og det tyder alt på, at det blev, må kristendommen på forhånd have haft et solidt tag i befolkningen. Modstandere har der naturligvis været, men man må tro, at de ikke er blevet bekæmpet med bål og brand, de må have fået rimelige betingelser. Et eksempel på, hvordan det kunne gøres, kan hentes fra Island. Skiftet dér fandt sted noget senere end i Danmark. Det er i sommer præcis 1000 år siden, det skete.
Af Harald Andersen

Når vi ved så forholdsvis god besked med dette træk i Atlanterhavsøens ældste historie, skyldes det hovedsageligt én mand, Are Thorgilsson. Han var født 1067, altså et par slægtled efter den skelsættende begivenhed, men dog ikke længere, end at flere af hans meddelere må have haft tæt kendskab til den; for disses kompetence gør han omhyggeligt rede. Are er med sin “Islændingebog” øens første historieskriver.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Jernalder (500 til 749), Vikingetid (750 til 1049)
Udgave: Skalk 2000:3
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden

Sorte danskere

Guldring og sporer

Suppe

Konk som agn

