Vandets ånder

Om tørvene, som blev skåret i de danske moser under krigen, sagde man, at de bestod af en tredjedel brændbart materiale, en tredjedel askestof og en tredjedel oldsager. Det var naturligvis spøgefuldt ment og, hvad det sidste angår, mildest talt overdrevet, men oldsager var der i hvert fald, først og fremmest lerkar og flintøkser, men også mange andre ting foruden knogler af mennesker og dyr. En del af dette kom vel aldrig videre, det er blevet kasseret på stedet af finderne eller måske slet ikke bemærket, men meget nåede frem til Nationalmuseet, indsendt af tørvearbejdere, der til tak kunne forvente en mindre dusør, eller indsamlet af museets egne folk, sendt ud med det formål at bjærge, hvad bjærges kunne. Også interesserede privatpersoner deltog i redningsarbejdet, én af dem, amatørarkæologen Karl Nielsen, der lagde grunden til Værløse Museums oldsagssamling, har skildret, hvordan han drog rundt til de nordsjællandske moser:

Af Eva Koch