Valset sølv

Blandt vikingetidens fundgrupper hører skattene til de mere markante. Medens nedlægningerne af ædelt metal fra ældre germansk jernalder overvejende indeholder guldsager, er det i vikingetiden sølvet, som er altdominerende. Nu er sølv som bekendt ikke noget hjemligt råstof, og dets tilstedeværelse skyldes da også ydre forhold: den udstrakte kontakt via Østersøområdet og videre langs de store russiske floder, hvor man handlede med arabiske købmænd, gav som et konkret resultat store mængder af hjembragte sølvmønter. Noget senere skiftede sølvstrømmen retning, idet togterne til England med de systematiske afpresninger og udplyndringer opretholdt forsyningerne, da østhandelen gik i stå. Mønterne blev i stor udstrækning smeltet og omdannet til eftertragtede smykkeformer, ikke mindst ringe til arm og hals. (Fig. 1)

Af Reinhard Links

Log ind eller opret en konto for at læse denne artikel.

Udgave: Skalk 1997:5 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.