Valset sølv

Et mellemprodukt ved denne forarbejdning var barrer, som kendes i stort tal. Men hvordan blev barrerne nu videreforarbejdet til de lange emner, som ringene er gjort af? Hidtil har man opfattet disse som et resultat af et særdeles tidkrævende håndarbejde, nemlig smedning, eller mere præcist hamring og atter hamring. Og ikke nok med det – for at opnå et præsentabelt produkt ville en omhyggelig, afsluttende behandling med slibning eller anden bearbejdning være nødvendig for at slette sporene efter de mange hammerslag.

I Himmerland fremkom i 1971 en sølvskat, hvis første dele fandtes i en have i Skørping, men mulden var kort forinden tilført fra en byggeplads ved Rebild, hvor der blev fundet adskilligt mere. Skatten bestod af barrer, forskellige ringe og i øvrigt afklip fra ringe og stænger (se Skalk 1971:6). Fem år efter blev der i flere omgange fundet mere af denne sølvskat, og herefter er det samlede fund oppe på ikke mindre end ca 5 kg sølv, fordelt på 146 dele. Blandt de mange sager er en afhugget sølvstang, hvis buede form og mærkelige tværsnit fik disse liniers forfatter – der selv ernærer sig som guldsmed – til at studse. Her var noget velkendt. Stangen så nemlig ud til at at have været igennem et valseværk ved for hårdt tryk. Det giver erfaringsmæssigt emnet en jævn, regelmæssig bue, og ikke mindst et karakteristisk tværsnit, som er skiftevis ind- og udadbuet. (Fig. 2)