Vafler, goderåd og andre jernkager

Vafler og en beslægtet kageform kaldet »goderåd« indtager en fremtrædende plads i tidligere tiders kogebøger. I bondekulturen, hvor madtraditionerne altid har været ret faste, lever endnu mindet om de to slags bagværk, og rundt om på de danske museer er bevaret i massevis af tangformede kagejern, som har været brugt ved fremstillingen. Jernene er sådan indrettede, at de under bagningen præger kagerne med et mønster – er det ternet, kalder vi dem vaffeljern, har det andre former, hedder de goderåds jern, men forskellen mellem de to slags kager ligger ikke i ydret alene. Goderåd var en mellemting mellem kiks og småkager; de kunne holde sig længe, og blev undertiden opbevaret stående i en kommodeskuffe. Vaflerne skulle derimod spises umiddelbart efter bagningen på samme måde som æbleskiver og pandekager.

I ældre tid havde man kun en ovn: den store brødovn, som var en kuplet lerkappe af et omfang, så at et menneske kunne krybe ind i den. Når denne ovn skulle bruges, blev hele ovnrummet fyldt med brændsel, som blev antændt og brændte, indtil lervæggen var hvidglødende. Så blev gløderne fejet ud, og i strålevarmen fra ovnkappen blev brødet bagt (fig. 1).