Våbenlager

Ordet efterårsferie er forholdsvis nyt i Danmark. Tidligere hed det kartoffelferie eller roeferie, for meningen var jo ikke, at børnene skulle have fri, men at de skulle hjælpe til med optagningen af de omtalte rodfrugter. Landbruget gik forud for skolegangen. I vore dage er det de færreste børn, der tilbringer efterårsferien i marken, men det gjorde Line og Torben Hougaard fra Dystrup på Djursland forgangne oktober. Det var en sådan triviel dag ved kartoffeloptageren, de fik øje på noget, der ikke var en kartoffel. Sagen røg i lommen til senere undersøgelse; den fandt sted i familiens nærværelse, og det blev klart, at man havde med noget gammelt at gøre. Museet i Grenå blev underrettet, og her kunne man alene efter beskrivelsen bestemme det fundne som noget af et bronzesværd.

Af Lisbeth Wincentz og Niels Axel Boas

Sværdstykket var en snes centimeter langt og omfattede såvel håndtaget som en del af bladet, nylig afbrækket, sandsynligvis af kartoffeloptageren. Greb og klinge var støbt i ét, og dette sammen med formen viste, at sværdet var fra den tidligste bronzealder. Bevaringstilstanden var usædvanlig god til trods for de 3500 år i jorden, langt bedre end den, der kendetegner gennemsnittet af djurslandske bronzer fra gravfund. Det gav museumsfolkene formodning om, at der kunne være mere; erfaringen viser nemlig, at flere bronzegenstande nedlagt tæt sammen så at sige konserverer hinanden, idet kobberforbindelserne mætter den omgivende jord, hvorved nedbrydningen hæmmes. Man begyndte at overveje muligheden af et våbendepot.

Forslaget var fremsat halvt i spøg, men blev hurtigt til alvor. I løbet af en times tid var resten af sværdklingen fundet, og samtidig var endnu et sværd dukket op, denne gang komplet. Nu brændte tampen. Der blev gravet forsigtigt, og det viste sig, at der længere nede lå flere sværd, en urørt dynge, hvortil de først fundne åbenbart har hørt, før de blev revet op af kartoffeloptageren. De næste to dage gravedes sværdsamlingen frem under usædvanlig stor opmærksomhed. Der blev gættet og indgået væddemål om, hvad det endelige antal kunne komme op på; kartoffelhøsten gik næsten i stå. Resultatet blev otte sværd, nemlig seks i dyngen og de to løsrevne. (Fig. 1, fig. 2)

Udgave: Skalk 1994:1 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.