Våbenkapløb

»Det fortjener at anmærkes, at de engelske, foruden bomber, kastede med en slags raketter, som ikke pleje at bruges af policerede (civiliserede) nationer«, skriver Københavns kommandant i forbindelse med angrebet på hovedstaden 1807. Våbnet, han hentyder til, var en brandraket, som englænderne netop havde taget i krigsmæssig brug. Opfinderen, William Congreve, var selv til stede under bombardementet, og det må have glædet ham at se store dele af byen gå op i luer som følge af hans konstruktions fortræffelighed.

Af Jørgen Aagesen

Knap var nederlaget en kendsgerning, før man i danske militære kredse begyndte at gøre sig tanker om fremstilling af et tilsvarende våben eller i hvert fald et med lignende effekt. Mange interessante – og fantasifulde – forslag fremkom, men intet lod sig realisere, så længe landet var i krig med England. Først efter fredsslutningen 1814 kom der skred i sagen, og snart var ét af disse våben sat i produktion; det var konstrueret af løjtnant A. A. F. Schumacher. 1816 blev han, nu med rang af kaptajn, leder af et nyoprettet Raketkorps, udrustet med – blandt andet – Schumachers eget våben. Han nåede imidlertid ikke at se korpset fuldt udbygget før sin død 1823. (Fig. 1, fig. 2)

Udgave: Skalk 1993:4 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.