Usynlige husfæller

Det billede, man gennem utallige udgravninger har fået stykket sammen af jernalderen, belyser mest de store linjer: agerbrugets udvikling, ændringer i byggeskikken, landsbyens forhold o.s.v. Men ind imellem optræder fund, som på en særlig måde gør mennesket nærværende, og ofte er det de små og uanselige ting, der virker i den retning. Eksemplet, som her skal fremføres, er fra tiden omkring Kristi fødsel.

Af Jørgen A. Jacobsen og Asger Halling Lorentzen

Billede

Den ældre jernalders lerkar spænder, hvad form og størrelse angår, over hele registeret – fra kæmpestore, undertiden helt uflyttelige, beholdere til bittesmå kopper (se Skalk 1972:5 og 1967:4). Vi vil her holde os til den nederste del af skalaen, de helt små kar, som der i de senere år er fundet en hel del af på bopladser, nedsat ved husenes stolper. De fleste er dukket op på Fyn, men fænomenet kendes også fra jysk område (Fig. 1).

Periode: Jernalder (500 til 749), Førromersk jernalder (500 til 1)

Udgave: Skalk 1986:2

© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.