Urofjer

I vikingegrave er der fundet dun fra sengetøj, men det har kun været samfundets allerøverste, der kunne tillade sig en sådan luksus. For almindelige mennesker var det halm og lignende materialer, der gjorde lejet til et tåleligt opholdssted, men som tiden gik, fik dog dyner og puder stoppet med fuglenes fjerpragt større og større råderum. Det var hovedsageligt gæssene, som leverede fyldmaterialet, men hønsefjer kunne dog bruges, selv om de var kvalitetsmæssigt ringere og af mange blev anset for at være ulykkebringende. For begge fugle gjaldt, at der under vingerne var en bestemt slags fjer, såkaldte urofjer, som for enhver pris måtte undgås. Kom de med i sengetøjet, kunne man ikke sove eller få en fredelig død.

Af V. J. Brøndegaard