Ungdomsvandring

»Det var en såre dejlig sommermorgen den 26. august, da jeg med min nordiske ven drog ud fra Sorø Akademi for at foretage en vandring til det hellige sted«.

Af Redaktionen

Billede

Året var 1808. To unge mænd havde planlagt en fodtur udgående fra Sorø mod et mål, de begge ønskede at stifte bekendtskab med: den store og usædvanlig fuldkomne langdysse i Gunderslevholms skov syd for Tystrup Sø. De to var Chr. Molbech og N.F.S. Grundtvig. De blev begge kendte danskere, om end ikke i samme grad, den første historiker og sprogmand, den anden teolog og digter, men på fodturens tidspunkt var de som sagt unge, begge i midten af tyverne, og endnu forholdsvis u-kendte. Om turen skrev Molbech en beretning, som han fik trykt i ugebladet »Nyeste Skilderi af København«, og som senere indgik i hans »Ungdomsvandringer i mit Fødeland«. Hos Grundtvig satte turen sig spor i digtet »Gunderslev Skov«, der ligeledes blev trykt i Skilderiet. Begge de to var stærkt påvirkede af romantikken, tidens altdominerende åndsretning, og det har i høj grad præget deres skriverier.


Udgave: Skalk 2004:4 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.