Undskyld?

Undskyld, men jeg er nødt til at fortælle om et ferieminde. I dette efterår blev der lejlighed til at besøge et af de steder, man med særlig interesse for vikingetiden må se: Lindisfarne på Holy Island. Det først kendte sted, hvor vikingerne plyndrede og voldtog. Nå ja, nok ikke så meget det sidste; det var jo et munkekloster, men man ved jo aldrig. Med dette overfald i år 793 på de fredelige gudstilbederes kloster har man senere vedtaget, at vikingetiden blev indledt; slaget ved Hastings 1066 markerer afslutningen. To historiske begivenheder i England definerer den skandinaviske vikingetid, som i moderne tid har været brugt og misbrugt til nordisk identitetsskabelse.

Af Bjarne H. Nielsen

Lindisfarne-klosteret blev anlagt i 600-årene og blev udsat for to overfald, som er nævnt i klostrets annaler. Det ene er det hos os berømte i 793, det andet skete i 875. Det sidste førte til, at man opgav klosteret og overførte den for længst helgenkårede Sankt Cuthberts knogler til domkirken i Durham. Helgenen havde jo ikke ydet klosteret beskyttelse; man vendte dog siden tilbage. I dag er der kun pittoreske ruiner tilbage af klosteret, men alligevel valfarter utroligt mange dertil. Mærkeligt nok ikke for at se overfaldsstedet, men mere fordi det er en hellig ø, og fordi klosteret spillede en betydelig rolle for udviklingen af den kristne kirke i kongedømmet Northumbria. Lindisfarnes status kan minde lidt om Jellings i Danmark.

Udgave: Skalk 2012:6 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.