Underjordiske dysser

»Alteret er oftest en jordhøj, på hvis top der står tre vældige sten, som bærer en fjerde, der er både sværere og bredere, så at der dannes ligesom et bord. Underneden er der en hulhed, som af og til er tom, men ofte er opfyldt med jord og sten, og som var bestemt til at modtage offerblodet«. Sådan beskriver Ole Worm 1643 i sin Monumenta Danica den danske stendysse, og sådan var den længe opfattet, men efterhånden blev man dog klar over, at disse anlæg ikke var altre, men gravkamre - hvilket for resten ikke mindskede interessen om dem. Dysserne har i sjælden grad talt til folks fantasi. Deres monumentalitet og synlighed i landskabet gjorde, at de mere end andre oldtidsminder tiltrak sig opmærksomhed. De synes skabt til at ses.

Af Erik Jørgensen

Log ind eller opret en konto for at læse denne artikel.

Udgave: Skalk 1986:4 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.