Under overfladen

En bemærkelsesværdig undersøisk stenalderboplads ved den vestfynske Lillebæltskyst var ved at blive undersøgt, da udgraverne i 1980 blev kontaktet af en amatørarkæolog, som havde opsamlet oldsager fra Ertebøllekulturen på lavt vand i den nærliggende Gamborg Fjord. Ved besigtigelsen blev der i nogen afstand fra kysten gravet et lille prøvehul, hvor der i dyndet blev fundet et tykvæg-get lerkarskår samt en hjortetaksøkse med rester af træskaftet. Fundene tydede på, at bevaringsforholdene kunne være lige så fremragende som ved Tybrind Vig (se Skalk 1982:4). Der skulle gå ti år, inden undersøgelser kunne påbegyndes i Gamborg Fjord, men til gengæld har de fundet sted lige siden, udført af Marine-Arkæologisk Gruppe ffa Fredericia i samarbejde med Nationalmuseets Søren H. Andersen.

Af Hans Dal

Billede

Gamborg Fjord, som ligger syd for Middelfart, er i dag en 7,5 km lang fjord, som strækker sig ind i det vestfynske bakkeland. I stenalderen har den set noget anderledes ud og været meget længere, men havstigning, kysterosion og inddæmning har siden ændret landskabet radikalt. Ud for Ronæs Skov lå bopladsen på et næs, som strakte sig ud fra den daværende fjordkyst. Fra den modsatte, sydlige side af fjorden har en lignende odde rakt ud, hvilket gav landskabet karakter af et smalt stræde med et bagvedliggende nor med småøer i.

Periode: Jægerstenalder (13000 til 3901), Yngre jægerstenalder (9000 til 3901)

Udgave: Skalk 2002:4

© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.