Under guldgåsen

Valdemar havde fået sin uddannelse ude i det store Europa. Det gav verdensmandsmanerer, der var udmærkede, når han skulle optræde som sit splittede og pantsatte fædrelands førende diplomat. Men han kendte også fuldt ud betydningen af militær magt – benyttede den, når det passede i hans kram – men gik på den anden side gerne til forhandlingsbordet og viste her et udpræget talent. Der blev tinget og handlet, indløst gældsbeviser for snart sagt hver del af riget – med den naturlige følge, at dokumenterne hobede sig op. Igen viste kongen sig som foregangsmand. Han så klart, at skulle den ret, der sad i spydskafterne, fastholdes, og rigets fremtidige enhed sikres, så skete det bedst gennem en stærk centraladministration med et dygtigt kancelli og god orden i arkiverne.

Derfor indrettede Valdemar Atterdag i sidste halvdel af 1300-årene Danmarks første rigsarkiv i Gåsetårnet, hvor det var bedst muligt beskyttet mod ild og vand, fra oldtiden til vore dage arkivernes værste fjender. Dengang var faren for ydre angribere – og dermed ild – væsentlig større end i dag; til gengæld havde fugtighed ikke helt så ødelæggende virkninger, så længe alle arkivalier var skrevet på pergament. En generation senere var papiret dog nået til landet og snart almindeligt benyttet.

Kongen og hans embedsmænd havde fortsat brevkister med, når de drog land og rige rundt for at holde ting. »Kongen blev længe ovre i Jylland og holdt retterting«, oplyser Sjællandske Krønike 1355, »han tugtede mange havesyge og sørgede for, at umyndiges arv, der ved vold eller uret var blevet dem berøvet og var kommet på stærke mænds hænder, vendte tilbage til de rette ejere« (Fig. 2). Man kan være sikker på, krongodset ikke blev glemt, meget, som i den kongeløse tid var kommet i andres besiddelse, blev igen indlemmet med brev og segl. Dokumentstablerne voksede, men hovedparten kunne nu efterlades i tårnet i Vordingborg, der viste sig at være et udmærket gemmested. Vi har fra Valdemar Atterdags tid bevaret de første sammenhængende rækker af dokumenter, der blandt andet belyser freden i Stralsund 1370. Her kunne efter flere års stridigheder de 77 Hansestæder – gæssene – sige kong Valdemar tak for sidst. Ikke mindre end 30 eksemplarer af stædernes ratifikationsbreve er bevaret.