Uden et lagen

Dermed var scenen sat for en magtkamp mellem Frederik og adelens førstemand, rigshofmesteren Corfitz Ulfeldt, der havde skabt sig en formue ved grænseløs korruption. Og mellem kvinderne bag mændene, Frederiks Sophie Amalie, tysk hertugdatter, og Corfitz’ hustru Leonora Christina, Christian 4.s yndlingsdatter i ægteskabet med adelsdamen Kirsten Munk og dermed Frederiks halvsøster. I første akt sejrede Ulfeldterne: Frederik 3. måtte betale med politiske indrømmelser, da han 1648, efter faderens død, overtog kongeværdigheden (Fig. 1). I anden akt fældede den nye konge rigshofmesteren på hans underslæb, og Ulfeldterne sluttede sig til svenskerne. I tredje akt indførtes enevælden, og Leonora Christina blev fængslet i Blåtårn, mens Corfitz døde på flugt for kongeparrets spioner. Begge ægtepar oplevede således dramatiske op- og nedture, og begge turde satse. Frederik og hans gemalinde vandt og fik samtidens smiger, men i sit fængsel tog Leonora en grusom hævn. Hun skrev sit »Jammersminde«, et blændende selvforsvar og en sviende anklage, især mod Sophie Amalie, og formede dermed eftertidens billede, mens vi er uden Sophie Amalies version (Fig. 2, Fig. 3).