Tyveriets efterspil
Mange vigtige oldtidsfund er i tidens løb gået tabt, men tre fortjener især at nævnes: De ni runesten der stod samlet ved Rundetårn, men blev hugget til skærver efter storbranden i 1728. Vikingedragten ffa Mammenhøjen, som 1868 blev flået i laser af finderne. Og omsmeltningen af guldhornene efter tyveriet 1802. Af de tre katastrofer er den sidste den, der har vakt størst opmærksomhed, vel især på grund af det tabtes materielle værdi, og den har sat sig dybe spor i litteraturen.
Af Harald Andersen
Historien er velkendt. De to horn, fundet henholdsvis 1639 og 1734 ved Gallehus nær Tønder, blev opbevaret i Det kongelige Kunstkammer, hvorfra de blev bortstjålet og af tyven til-intetgjort. For forskningen var det et alvorligt tab. De gamle beskrivelser lader meget tilbage at ønske, vi kender således ikke hornenes nøjagtige størrelser og form, og de foreliggende tegninger af hornenes rige billedudsmykninger er tydeligvis unøjagtige. Det gælder i særdeleshed det først fundne af de to. Allerede oldforskeren Ole Worm, der var den første, der havde fundet til behandling, beklagede den dårlige gengivelse
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Germansk jernalder (375 til 749), Enevælde (1660 til 1848)
Udgave: Skalk 2004:3
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden
Hvordan
En ret og en vrang
Ting og undere i Grønland
Sommer ved søen
