Tvillingsten

De store stengrave, dysserne og navnlig jættestuerne, hører til vor oldtids mærkeligste anlæg, og mangen er faldet i forundring over dem: Hvordan har det været muligt for mennesker uden kompliceret teknisk udstyr at håndtere sten af denne størrelse og få dem samlet til en bygning, der har kunnet holde i årtusinder? Hvordan har man fået flyttet blokkene, og hvilket løftegrej har man haft, når de store overliggere skulle lægges på plads? Ved en sønderjysk jættestue har man for nylig fundet spor af en enorm stolpe i højfylden lige uden for kammeret. Har den på en eller anden måde fungeret i et stort hejseværk? Det er indlysende, at bygmesteren på forhånd må have gjort sig klart, hvilken form og størrelse hans værk skulle have. Valget af sten, der skulle føres til byggepladsen, afhang jo deraf.

Af Svend Hansen

Billede

Den lokale landsbyhøvding og hans undersåtter har ikke selv kunnet klare en sådan opgave, fagfolk måtte tilkaldes – og måske langvejsfra, eftersom antallet af dem, der kunne være tale om, næppe var særlig stort. Det var højt specialiserede folk, hvis viden og erfaring gik i arv fra far til søn, præcis som håndværkertraditioner har gjort det helt op til vore dage. (Fig. 1, fig. 2)

Periode: Bondestenalder (3900 til 1701), Dyssetid (3900 til 3301)

Udgave: Skalk 1995:5

© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.