Tunø-fund

Det er en flad bronzeting, støbt i ét og engang med nålefæste bagpå, altså et dragtsmykke. Et næsten kvadratisk midtfelt har sammenslynget dyreornamentik, mens de fire »arme« bærer vinkelornamentik. Det hele er i forgyldt bronze med dybt relief, og der er indlagt rød emalje i trekanterne og – ikke helt velbevaret – tolv steder i midterfeltet.

Dyrene er udført i den såkaldte Stil D, som blev praktiseret i 700-årene e.Kr., og det langstrakte dyrs øje, skulder og hofte er emaljefyldt. Dyret gentages raffineret fire gange på det lille felt, hvilket er opnået ved at spejle det tre gange. Find dem selv!

Grundformen, det ligearmede kors, er på denne tid ganske fremmed i Norden, og det er tænkeligt, at inspirationen er frankisk eller irsk. På denne tid kender vi også store, rektangulære pladesmykker, som viser lån fra relikvieskrin-plader. Dyrene er derimod helt igennem nordiske. Kristendommen var nok i nærheden, men i Norden holdt man fast på sin egen symbolik.