
Trommen
Den 8. december 1691 holdtes forhør for Varanger domstol i den norske by Vadsø, 400 km nord for polarcirklen. Til stede var fire mænd: vicelagmanden Niels Knag, rettens underfoged, en tolk samt anklagede, samen Anders Poulsen. Niels Knag, stedets øverste embedsmand, skrev ned, hvad der skete på mødet. Anders Poulsen var blevet arresteret dagen før og stod nu anklaget for at øve ugudelig trolddomskunst i sin egenskab af »noide«, samisk heksemester. Hans vigtigste redskab i den forbindelse, en tromme, en såkaldt runebom, var blevet taget fra ham straks ved anholdelsen. Den lå nu på rettens bord.
Af Birgitte Jørskov

De nordskandinaviske samer (også kaldet lapper) virkede med deres nomadekultur som et fremmedelement i de nordiske riger. Deres hedenske tro, som efter nogle forskeres mening indeholdt lån fra asalæren, bevarede de langt op i tiden, helt ind i 1700-årene, dog efterhånden med et kraftigt indslag af kristendom, bibragt den af missionerende præster. Trods denne begyndende opblødning var samernes religion med alt, hvad den indeholdt af mystik og trolddomskunst, myndighederne en alvorlig torn i øjet.
Anders Poulsen udtalte sig villigt. Han var født i den svenske Lapmark, og som voksen havde han opholdt sig meget både i Nordlandene og i Lapmarken. Han havde mange gifte børn, der lige som han selv betalte deres skat til den danske konge. (Ingen skulle være i tvivl om, at han og hans familie var Christian 5.s gode og lovlydige undersåtter) (Fig. 1). Sin alder opgav Anders Poulsen til næsten 100 år.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Enevælde (1660 til 1848)
Udgave: Skalk 1991:4
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden

Lidt om tid

Sveagris

Pilgrimssouvenir

Den forsømte kongegrav

