Trolovelse med fæstegaver og fæsteøl
En trolovelse i 1500-tallets Skåne var ikke at spøge med. Det var en højtidelig ceremoni, som i nogle tilfælde endte i stridigheder og efterfølgende rettergang.
Af professor emeritus og dr.phil. Per Ingesman
I 1862 foretog den danske maler Niels Simonsen (1807-1885) en rejse i Sverige, hvorfra han hjembragte en række studier. Over et af dem udførte han maleriet ”En trolovelse i Herrestad i Skåne”, der regnes for et af hans største og mest betydelige genremalerier (fig. 2). Billedet giver et godt indtryk af den højtidelige ceremoni, som en trolovelse i datidens skånske bondesamfund var. I centrum af billedet ses det, der var kernen i trolovelsen: Den unge mand overrækker pigen en såkaldt fæstegave, der var et håndgribeligt udtryk for, at de to nu havde lovet at ville ægte hinanden. Til højre for det unge par står en præst – med kalot på hovedet og en bog i hånden – som det vigtigste af de tilstedeværende vidner til trolovelsen.
Periode: Renæssance (1536 til 1659)
Udgave: Skalk 2023:5
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
