Troens lys

Religionsskiftet i Danmark var en langstrakt affære, men selve den formelle overgang gik hurtigt nok; den fandt sted omkring 965 ved kong Harald Blåtands magtbud. På det tidspunkt havde en stor del af befolkningen vel allerede tilsluttet sig den nye tro, og de resterende har, mere eller mindre nødtvunget, måttet acceptere skiftet. Navnlig i stormandskredse kan det have været en bitter pille at sluge. Ældgamle traditioner måtte opgives, for eksempel skikken at gravlægge de døde med udstyr og statussymboler. Det har ikke været let for en ærekær godsbesidder at skulle forlade denne verden så nøgen, som han kom ind i den.

Af Bjarne Henning Nielsen & Mette Iversen

En fornem grav fra vikingetiden, nærmere betegnet midten af 900-årene, blev i 1953 udgravet af Forhistorisk Museum ved Brandstrup syd for Viborg. Den døde har fået sit sølvbelagte sværd og sit spillebræt med i graven, men også sin hest og det til denne hørende udstyr: bidsel, sporer og stigbøjler. Ingen tvivl om, at han var en af tidens stormænd.

I 1991 var der igen bud fra Brandstrup, denne gang til Viborg Stiftsmuseum, og anmelderen var såmænd gårdejer Ejner Kjær, den samme som slog alarm i 1953. Han havde bemærket, at der på en bakkeknold lige vest for hans gård var et par pletter, hvor kornet voksede særlig højt, og da marken trængte til dybdepløjning, ville han høre, om museet var interesseret i en undersøgelse, for så var det her og nu. Det var vi naturligvis, især da stedet kun ligger et par hundrede meter fra den gamle gravning, adskilt fra denne ved en fugtig dalsænkning. Der viste sig da også, efter at muldlaget var fjernet, omridset af seks grave samt spor af et stolpebygget anlæg med en tøndeformet nedgravning i midten. Gravene var ikke samtidige, to kan dateres til yngre romertid, ca 300 efter Kristus, to til vikingetid, op mod år 1000, mens de to resterende var så fundfattige, at en nærmere bestemmelse var umulig. Det samme gælder stolpeanlægget, om hvis brug vi heller ikke tør gisne. De ældre grave synes ikke at have haft dækkende høje, men måske har der været stendynger eller lignende. I hvert fald har de yngre anlæg ladet dem uforstyrrede. (Fig. 1)