
Trivselstegnet
Som det måske vil være læserne bekendt, har Nationalmuseet i de senere år gennemgået store ombygninger og store indre omvæltninger med henblik på at gøre det mere indbydende for besøgende. Også bag kulisserne er en fornyelsesproces i gang, således lægges grundoplysningerne om museets hundredtusinder af genstande på EDB. Det gør brugen af samlingerne lettere, både for fagfolkene og for museets gæster. En og anden vil måske gerne vide, hvad der er blevet af den stenøkse, bedstefar i sin tid forærede museet.
Af Flemming Kaul
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.

I forbindelse med denne nyregistrering bliver hver enkelt genstand i museets magasiner taget frem til klassificering, og det er klart, at der indimellem må korrigeres i de ældre beskrivelser. Nogle af typerne kendte man knap nok, da de for måske mere end hundrede år siden blev ført til protokols, og betegnelserne kan af den grund være vage og uklare. Det er et sådant stykke, vi her skal se på. Det blev lagt i magasin for 108 år siden, og kun få kan have haft det i hænderne siden da.
Genstanden dukkede op i den del af magasinet, som er forbeholdt jernalderens moseofferfund. Bag et par af de mange lerkar, som hører til denne gruppe, stod en æske med et mærkeligt indhold; det lignede nærmest en kroget gren, som var knækket i flere stykker. Umiddelbart så det ikke særligt spændende ud, men da vi fik det taget op og begyndte at passe stumperne sammen, vågnede interessen. »Grenen« var, når der ses bort fra overbrækningen, ganske velbevaret, 55 cm lang og ca 5 cm tyk, i naturvokset S-form og med en udskæring i den ene ende, der sikkert må opfattes som en fallos (afbildning af det mandlige kønslem). Sådanne falloser kendes fra mange tider og kulturer, også – omend fåtalligt – fra Danmarks oldtid. (Fig. 1, fig. 2)
Udgave: Skalk 1994:3 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.
