Tre slags olie

Kan man forestille sig noget mere robust end en god jysk granitkirke? Ja desværre – de tilsyneladende så solide romanske bygninger er i virkeligheden betydeligt mere ustabile end de østdanske kirker. Murene er dobbelte, de består af en yder- og en indermur, hvorimellem der er fyldt kampesten og byggeaffald overhældt med mørtel, og selve kvadrene, der udefra nærmest ligner forstørrede legoklodser, er – stort set – kun tilhugget på den side, der vender mod beskueren. De rå bagsider har derfor let ved at løsne sig fra det opfyldte murliv. Hvis det sker, kan murene bule, de får »mave«, og slemme revner kan opstå.

Af Peter Pentz

Sådan er det gået Fausing kirke øst for Randers. Som så mange andre kirker fik den i senmiddelalderen indbygget hvælvinger, og måske er det dem, der i årenes løb har presset murene udad. Skaden var efterhånden så mærkbar, at en udbedring var nødvendig, og den tog man fat på sensommeren 1984. Kvadrene i kirkens østdel blev taget ud efter først at være omhyggeligt nummereret med henblik på den senere genopbygning. Da man var nået til tredje skifte, kom en lille overraskelse. Mens murerne arbejdede ved korets nordøsthjørne, trillede en lille metalgenstand ud af murkernen.

Der er tale om en beholder af bronzemalm, kun fire centimeter høj. Den har låg, og løfter man dette, afsløres det, at bægeret i virkeligheden består af tre mindre cylinderformede kar. Det er et såkaldt Chrismatorium, og selv om det er lille, hører det alligevel til de største af de ca 25, som er bevaret herhjemme.

Chrismatoriet er til den hellige olie, der før reformationen spillede en væsentlig rolle i kirken. På indersiden af låget ses tre bogstaver, C, I og S, et for hvert af de små rum. Det er betegnelser for tre forskellige slags olie. C’et står for Oleum chrisma, en blanding af parfume og olie, der blev brugt ved præsteindvielser, l’et for Oleum infirmorum til salvning af syge og døende (»den sidste olie«) og S’et for Oleum sanctum, der benyttedes ved dåben.

Men hvordan er chrismatoriet kommet i kirkens murkerne? Var det gemt, kasseret eller tabt? Ingen af delene faktisk, det stod bare på sin plads. En nøjere undersøgelse af stedet, hvor karret var trillet ud, afslørede en lille niche, der har åbnet sig ind mod koret, men som er blevet dækket af vederlaget til det korhvælv, der blev indbygget i slutningen af 1400-årene (Fig. 1). Chrismatoriet er simpelthen blevet glemt.