Tre gyldne sensationer

Skatten er fundet på en mark, hvor der ikke tidligere er gjort fund. Bornholms Museums Finn Ole Nielsen havde dog bemærket en mørkfarvning i markens overflade, der tydede på, at området rummede fortidslevn, og på grund af denne iagttagelse afsøgte Frank Pelle og Bent Gregersen marken. Der gik kun ganske kort tid, før de to erfarne detektorførere fik bid. En stor koncentration af sølvmønter afslørede tydeligt nedgravningsstedet for en skat, og Bornholms Museum blev tilkaldt for at sikre oplysningerne om de nærmere omstændigheder.

Området blev nøje undersøgt, og 190 sølvmønter, hvoraf nogle var brudstykker, blev fundet med metaldetektorer. En del af skatten lå stadig urørt af ploven i en beholder, der formentlig er de helt formuldede rester af et lille træskrin på ca. 10×15 cm, i dag kun synligt som en rektangulær farvning. Resten af skatten blev taget op med den omgivende jord, hvorefter der skete en første undersøgelse på Bornholms Museum. Herved fremkom yderligere 98 mønter.

Ved udgravningen fremkom resterne af en læderpung, og den resterende del af skatten blev derfor sendt til Nationalmuseets Bevaringsafdeling. Skattens præcise indhold er derfor stadig ukendt. 262 mønter kan i øjeblikket identificeres, og de fordeler sig med omkring halvdelen tyske, 80 engelske, 27 danske, 10 kufiske (opkaldt efter den irakiske by, hvor den kufiske skrift blev udviklet) og 4 irske mønter foruden 1 ungarsk. En stor del af de resterende mønter stammer formentlig fra Tyskland. Sølvmønterne er desværre i usædvanligt dårlig stand, hvilket muligvis skyldes, at træskrinet har afgivet en syre, der delvist har nedbrudt mønterne. Med forbehold for hvad der kan gemme sig i resten af skrinet, tyder sammensætningen af mønter på, at skatten blev gemt væk i årene omkring 1080.

Helt exceptionelt indeholder skatten tre guldmønter, hvilket aldrig før er blevet fundet i en vikingetidsskat i Danmark: To kufiske gulddinarer fra Nordafrika – én præget i 1060/61 i Tunesien og én præget i 1038/39 i Ægypten – samt en gulddenar præget i Köln i 1070’erne.

Kufiske sølvmønter, de såkaldte dirhems, findes ofte i Skandinaviens vikingetidsskatte. På Bornholm er det ældste skattefund med kufiske mønter Skovsholmskatten, der blev deponeret 860-890. Skovsholm er dog et usædvanligt tidligt fund, og skatte domineret af kufiske mønter er hovedsagligt fra 900-årene. De kufiske dirhems havde en høj sølvlødighed og var en eftertragtet valuta i vikingetidens sølvøkonomi. Kufiske dirhems cirkulerede derfor ofte i meget lang tid, og det er ikke ualmindeligt at finde dirhems præget i 700-årene i skattefund, der er deponeret i 1000-årene (se Skalk 2013:1). Blandt Ahlesmindeskattens mønter findes således også mindst to brudstykker af dirhems, som er præget under umayyade-dynastiet (med centrum i Damaskus) i begyndelsen af 700-årene.