Træk !

Hvis man i dag skærer en skive af en genstand, der er smedet af myremalmsjern, og ser på den i et mikroskop, ligger der små slagger inde i jernet – mere eller mindre fladmaste efter hammerens slag. Slaggerne er ofte kuglerunde eller mangekantede i det jern, der netop er taget ud af jernudvindings­ovnen, men de bliver gradvist færre og mere flade, efterhånden som jernet bearbejdes. Det er der ikke noget mærkværdigt i – men spørgsmålene kommer, når man betragter slaggerne i det jern, der er brugt til ringene i jernalderens ringbrynjer. For her er slaggerne mere langstrakt ovale, end de er flade, som man kunne have ventet. Og trådens cirkelrunde tværsnit underbygger en mistanke om, at jernet først er smedet – og siden trukket.

Allerede Nationalmuseets Sophus Müller beskrev en ringbrynje fra våbenofferfundet i Thorsbjerg Mose som fremstillet af små, ca. 1 cm brede og 2 mm tykke ringe af jern, sammenkædede således, at hver ring griber ind i fire andre og videre, at brynjernes ringe enten alle var nittede sammen, eller rækker af sammennittede og sammensmedede ringe veksle med hinanden. Siden er der kommet flere ringbrynjer og stykker af ringbrynjer til, mest interessant er måske i ringbrynjen fra en brandgrav på Hedegård i Midtjylland (se Skalk 1992:2 og 1997:2), hvor der udover ringbrynjen blev fundet et enægget sværd, to lange knive og et spyd. Udgraveren Orla Madsen har foreslået, at den døde blev kremeret iført sin ringbrynje, der efter ligbålet blev placeret i graven delvis i foldet tilstand, delvist opskåret. Ringene i brynjen er meget ensartede og fine, 5 mm i ydre diameter og med en tråddiameter på 0,9-1,0 mm. Brynjen vejer nu omkring 10 kg, og ringene er nogle af de tyndeste og mindste af dem, der er fundet i ringbrynjer i Danmark. Til sammenligning er de tilsvarende mål for Thorsbjerg-brynjens ringe oftest 12,5 mm og 1,7 mm.