Tørv og træspader – forsøg med fortiden

Tørv har været udnyttet som energikilde gennem tusinder af år, men med vekslende intensitet. Nogle har måske hørt om tørvegravningen under og efter den tyske besættelse. En tilsvarende højkonjunktur i udnyttelsen af tørvemoserne kan have ligget på overgangen mellem bronze- og jernalder, for flere af de T-formede træspader, som man mener er anvendt til at skære tørv med, er fremstillet mellem år 600 og 400 f.Kr. Og så er mange af dem netop fundet og indleveret til museerne i forbindelse med 1940’ernes store aktivitet i tørvemoserne.
Tørv er aflejringer af delvist uomsatte plantedele, der findes som både høj- og lavmoser. I Danmark har man med forkærlighed gravet tørv i højmoser, da tørven herfra giver den fineste forbrænding. Overordnet set kan tørv indvindes på tre forskellige måder: som skæretørv, æltetørv og pressetørv. Skæretørv er udskåret direkte af mosen, stakket, tørret og anvendt. Til æltetørv skal tørvemassen æltes med vand og dernæst hældes ud på jorden eller i forme, hvorefter den tørres, stakkes og anvendes. Pressetørv er kun fremstillet de sidste ca. 100 år. Her presses tørven maskinelt uden anvendelse af vand.
Gravning, stakning, tørring og oplagring af tørv har været en proces, som alle i husstanden kan have deltaget i. Kvinder og mænd, børn, unge og gamle.