Tilblivelse

En efterårsdag i 1990 slog en fritidsarkæolog et sving ind over en nyharvet mark tilhørende ejendommen Møllegård ved Klemensker på Nordbornholm. Her findes, som man længe har vidst, en stor boplads fra germansk jernalder og vikingetid. Forholdene for en recognoscering var ganske vist langtfra ideelle den dag, og udbyttet blev da heller ikke imponerende: et par små bronzestykker. Et af dem var rektangulært, 15×7 mm i omfang og 2 mm tykt. Ved nærmere eftersyn anedes på den ene side relieffet af en mandsperson, og der var noget bekendt ved ham.

Af Margrethe Watt

Billede

Det lille bronzestykke viste sig at være et til prægning af guldgubber beregnet stempel. Af sådanne kendes i forvejen kun et enkelt, et brudstykke, fra en sjællandskboplads (se Skalk 1985:6) (Fig. 2). For første gang ser vi nu et sådant stempel i dets helhed.

Periode: Jernalder (500 til 749), Germansk jernalder (375 til 749)

Udgave: Skalk 1991:1

© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.