Tilbehør

»Så langt øjet rækker, ser man et hav af gravhøje hæve sig som bobler i en gryde kogende vand«. Sådan skrev den engelske forfatter Horace Marryat efter et besøg i Thy 1859. Endnu i dag præger højene landskabet; intet sted i Danmark ligger gravhøjene tættere end i Thy. Som uafviselige monumenter over bronzealderkulturen ligger højene stolt knejsende på bakkekammene, undertiden i lange rækker eller strøg gennem landskabet. I omkring 150 år har højene været genstand for arkæologiens interesse, men det er meget forskelligt, hvordan man har grebet sagen an. 1 begyndelsen gjaldt det mest gravenes indhold af oldsager, senere kom spørgsmål om gravenes nærmere tidsstilling ind i billedet. Gravgodset fortalte om de dødes køn og status i samfundet (se Skalk 1983:5). Højenes opbygning og bevaringstilstand har i nyere tid givet vigtige oplysninger om landskabets bevoksning og udnyttelse på opførelsestidspunktet (se Skalk 1996:4). Den »begravede« og dermed også velbevarede gamle overflade under gravhøjen – godt beskyttet mod moderne pløjning og andre dyrkningsredskabers gøren og laden – har vist sig at give oplysninger om huse og marker forud for høj opførelsen (se Skalk 1981:2). Det interessante er, at det åbenbart til stadighed er muligt at stille spørgsmål til gravhøjene på en ny måde, hvorved der fremkommer viden, man ikke før var opmærksom på. Når der stadig udgraves høje, eller rettere oftest o-verpløjede højtomter, er der altså på ingen måde tale om en bevidstløs gentagelse af, hvad man egentlig godt vidste i forvejen. Og nu føjer en højudgravning igen et nyt aspekt til.

Af Bjarne Henning Nielsen, Jens-Henrik Bech

Lidt syd for Vestervig i det sydlige Thy blev der pløjet sten op i midten af en stor, overpløjet gravhøj ved navn Grydehøj. Det viste sig ved den efterfølgende undersøgelse, som blev afsluttet i forsommeren 2000, at højen oprindelig var opført i bondestenalderen, nærmere betegnet i stridsøksetiden (2800-2400 f. Kr.). Denne periode var repræsenteret af flere grave. Knapt et årtusinde senere blev der i ældre bronzealder over denne høj opført en ny, som blev kantet med en randstenskæde, hvis diameter var lige ved 20 meter. Stenkredsen var dog kun delvis bevaret, da man ved udjævningen af gravhøjen i sidste halvdel af 1800-årene bevidst havde gravet ned efter stenene og derved fjernet de fleste – dog heldigvis ikke i den sydlige og vestlige del af højen. Der var ingen spor tilbage af den centralgrav, som bronzealderhøjen må være bygget over, formentlig forsvandt den ved høj udjævningen. Til gengæld hører to mulige (men fundtomme) grave, placeret lige inden for randstenskæden, til denne anden højfase.