
Til pas
Helt fra deres tidligste fremkomst i romersk jernalder og mere end et årtusinde frem var drikkeglas både sjældne og kostbare i Danmark. Først i slutningen af middelalderen blev glasset gradvis mere almindeligt, men det var dog stadig en luksus, som var forbeholdt den bedststillede del af befolkningen. I renæssancen indtraf der et markant skifte i smag og teknik inden for kunst, håndværk og arkitektur. Hensynet til tidens mere komfortable boligformer betød, at kongens borge, adelens slotte og velstillede borgeres købstadgårde fik flere og større vinduer. Ikke blot disse vinduesglas, men også et umætteligt behov for drikkeglas til tidens mange fester medførte, at kongen og dele af adelen fik en interesse i at etablere en hjemlig produktion af glas som et billigere alternativ til den dyre import.
Af Torben Sode

Det ældst kendte danske glasværk blev anlagt omkring 1550 ved herregården Visborggård ved Hadsund. Dette glasværk fik en afløser, der omkring 1580 leverede ruderne til den endnu eksisterende hovedbygning på Visborggård. Glasværkerne lå på et sted, der fortsat hedder Glargårde. Giar er den gamle betegnelse for rude eller glas, og den dag i dag kender vi det fra ordet glarmester.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Renæssance (1536 til 1659)
Udgave: Skalk 2005:3
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.





