Til evig spot

Corfitz Ulfeldt blev født 1606 som søn af kongelig lensmand Jakob Ulfeldt. Den lange udenlandsrejse, der efter herskende skik tilkom unge adelige, tiltrådte Corfitz som elleveårig sammen med to brødre (hr Jakob og fru Birgitte havde en stribe af sønner, så det var praktisk at sende dem af sted i hold). De fem år, rejsen skulle have varet, blev i Corfitz’ tilfælde tolv, men han fik også set sig om: Genéve, Orléans, Paris, London, Padua og Rom – for blot at nævne nogle af stationerne. Undervejs blev der studeret ved skoler og universiteter, dyrket selskabelighed og stiftet bekendtskaber, som senere kom til nytte. En udtalt sprogfærdighed blev et af resultaterne.

Det var således en veluddannet ung verdensmand, der i 1629, straks efter hjemkomsten, tiltrådte som hofjunker hos Christian 4., og han må med sin elegante fremtræden have gjort indtryk, for året efter avancerede han til kammerjunker, og omtrent samtidig blev han trolovet med kongens datter, Leonora Christina. Brylluppet måtte dog udsættes, den udkårne var kun ni år, men i 1636 fandt det sted, og da var Ulfeldt allerede medlem af rigsrådet. 1641 forestod han en vigtig sendelse til den tyskromerske kejser i Regensburg; den foregik med stor pragt, resultaterne var knap så imponerende, men Ulfeldt opnåede at blive udnævnt til tysk rigsgreve. Hans privatøkonomi, der en tid havde været anspændt, var kommet på fode i en grad, så at der blev snakket om det. Også kongen gjorde sig sine tanker, men det forhindrede ikke, at han 1643 udnævnte svigersønnen til rigshofmester. (Fig. 1)